Udskriv

OstligBlegGulbug1 20200617 HansLind

Østlig Bleg Gulbug ringmærket ved Gedser Fuglestation den 17. juni 2020. Foto: Hans Lind.

Hvis man er interesseret i at se sjældne fugle, er Gedserområdet et godt sted at besøge.

Sjaeldnearter Gedseromradet 2011 20

Sjældne fugle i Gedserområdet 2011-20 måned for måned. Udtræk fra DOFbasen. Graf: Bo Kayser.

I DOFbasen er der i årene 2011-20 registreret 5.795 sjældne arter fra Gedserområdet. Oktober var den måned, hvor der blev set flest med hele 2.206. For spurvefugle ses over halvdelen af årets sjældne fugle faktisk i oktober. For de øvrige arter bliver der også set mange i september og november.

Sjaeldnearter Gedseromradet lokaliteter 2011 20

Sjældne fugle i Gedserområdet 2011-20 fordelt på lokaliteter. Udtræk fra DOFbasen. Graf: Bo Kayser.

Hvor bliver de sjældne fugle så set. Langt de fleste blev i årene 2011-20 set på lokaliteten Gedser Odde. Det skyldes, at både Gedser Fuglestations trækfugletælling og ringmærkning bliver registreret på denne lokalitet. 

Af andre gode steder for sjældne fugle topper Kroghage med 160 efterfulgt af Birkemosen med 95.

SUarter Gedseromradet 2011 20

SU-arter i Gedserområdet 2011-20 måned for måned. Udtræk fra DOFbasen. Graf: Bo Kayser.

Hvis det er de helt sjældne arter, man går efter, dem der kræver godkendelse af DOF's Sjældenhedsudvalg, SU-arterne, er juni den bedste måned. Det skyldes, at Gedser Odde er særligt god for sjældne spurvefugle, som sidst på forårstrækket "kommer for langt" og bliver fanget i forbindelse med ringmærkningen på Gedser Fuglestation. I september og oktober blever der også set ret mange SU-arter. 

Senest revideret BK 20210215.