På denne side kan du finde både nye og gamle nyheder fra Gedser Fuglestation.



Kom til GFU vennearrangement 21. august!

mandag 7. juni 2021
Så kan Gedser Fuglestation endelig holde et arrangement for jer, som giver penge til Gedser Fuglestations Venner. Det glæder vi os til. Det bliver den 21. august klokken 15 til 20 på fuglestationen, hvor der fortælles om nyheder, laves formidling, fællesgrill og hygge. HUSK TILMELDING.
af Bo Kayser

IMG 8279 lille

Parkering foregår på parkeringspladsen for enden af Fyrvej.

Vi starter klokken 15 med kaffe/te og kage. Så kommer der forskellige indlæg med nyheder og status for fuglestationen, lidt kig på fugle og ringmærkning, masser af hyggesnak og afslutning med grill, hvor fuglestationen serverer salat og pølser og deltagerne kan tage andet med til grillen efter ejet valg.

Personer, der har givet bidrag i 2021, kan deltage. Tilmelding finder sted til Anne Marie Reith, reith1@mail.dk. Skulle du være i tvivl, om du har betalt i år, kan Anne Marie hjælpe dig med at finde ud af det. 

Hvis du ikke allerede har betalt de mindst 200 kr. for 2021, modtager vi naturligvis meget gerne dit bidrag. Det er noget af det, der giver fuglestationen mulighed for at finansiere sine mange aktiviteter.