På denne side kan du finde både nye og gamle nyheder fra Gedser Fuglestation.



Trækfugletur og formidling på Gedser Odde den 16. september

lørdag 16. september 2017
På denne herlige solskinslørdag havde vi fornøjelsen at fortælle omkring 25 fremmødte om fugletræk og vise dem ringmærkning.
af Bo Kayser

IMG 8869 lille

Inden turen sidder denne unge våge på tørrestativet i fuglestationshaven. Det ligner mest en ung Hvepsevåge.

Turen startede klokken 9 på parkeringspladsen på Gedser Odde. Men inden da oplevede nogle af os fra ringmærkningslaboratoriet, at der satte sig en våge oven på tørrestativet. Den kraftige gule vokshud, som går op i panden og langt ind i mundvigen, det spinkle næb og den flade pande peget på hvepsevåge.

IMG 8889

4 deltagere havde glæde af at låne kikkerter, som fuglestationen har kunne købe for penge fra VELUXFONDEN og Friluftsrådet.

Vores nye service, lånekikkerter, blev benyttet at fire deltagere, som var godt tilfredse med kvaliteten, efter de lige havde fået forklaret, hvordan de skulle indstilles.

Vi startede med at gå ud på odden for at se på træk. Der var ikke så meget gang i den, men vi fik da både set en del trækkende andefugle, 2 sortstrubet lom fra p-pladsen, og lidt udtrækkende hvepsevåger, spurvehøge, tårnfalke og mange svaler. 

IMG 8891 lille

Der kigges på trækkende svaler og spurvehøge.

Op ad formiddagen gik vi ind til fuglestationen. Ringmærkningslaboratoriet blev demonstreret og en del fugle blev fremvist og sluppet.

 IMG 8871 lille

 I ringmærkningslaboratoriet ser deltagerne, hvordan fuglene måles, vejes og får ring på.

IMG 8875

Her skal en 1K (altså fra i år) rødrygget tornskade checkes.

 

IMG 8892

 Og en 1K tornsanger fremvises, inden den slippes.

 En herlig formiddag på Gedser Odde.