Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (105)2023 (292)2022 (265)2021 (271)2020 (268)2019 (239)2018 (214)2017 (236)2016 (169)(se alle)
Se indlæg fra måned: feb. (2)mar. (31)apr. (30)maj (31)juni (15)juli (17)aug. (31)sept. (30)okt. (31)nov. (29)dec. (18)

Fyret er tilbage

torsdag 21. juli 2022
Restaurering på nabogrunden er overstået og blev fejret med en drone. På odden var der små tal, men et godt blandet træk.
af Henrik Jørgensen & Ole Friis Larsen

Ringmærkningen: En varm morgen som startede med 22 grader ved netopsætning og som faldt til 17 grader, ikke lige en typisk temperatur man plejer at se på den måde da det plejer at være omvendt med stigende temperatur.

Det var en fin dag med 30 fangede fugle hvoraf de 23 var nye.

På trods af at vejret var fint var der meget dis på havet og der var ikke sigt mere end max 5 km ud under ringmærkningsperioden pga dis på havet.

I skrivende stund er der et større tordenvejr på op fra Tyskland og det er begyndt at buldre.

I dag kom fyret fri af de presseninger som det har været pakket ind i det seneste og så det er næsten et helt nyt fyr som er kommet frem.

Der var en drone oppe og filme det og det var vist fra tv af.

Dagens ringmærkning og kontroller/Todays ringing and recaptures:

Jernspurv/Dunnock 0/1

Rødstjert/Redstart 3/1

Sortstrubet bynkefugl/ Stonechat 1/0

Solsort/Blackbird 3/0

Rørsanger/Reed warbler 2/0

Gulbug/Icterine warbler 6/0

Tornsanger/Whitethroat 4/3

Havesanger/Garden warbler 0/1

Munk/Blackcap 2/0

Gransanger/Chiffchaff 1/0

Musvit/Great tit 1/0

Tornirisk/Linnet 0/1

Total 23/7

Trækket på Odden: En godt blandet torsdag uden store tal var alligevel interessant, fordi den viste, at mange arter allerede har indledt deres efterårstræk her i anden del af juli. Vadefugletrækket er velkendt, og vores kolleger på Blåvand Fuglestation har store tal, som vi aldrig har kunnet hamle op med i Gedser. Det træk ser vi dog en flig af, og med i tallene for torsdag på Skandinaviens sydspids var 28 Almindelige Ryler (Calidris alpina), en god håndfuld Krumnæbbede Ryler (Calidris ferruginea) og et par stykker af andre arter.

Til gengæld skete der også noget for andre grupper. Det var tydeligt fra morgenstunden, at endnu flere svaler af de tre ynglende arter på odden var forsvundet i hast, efter at alle unger ser ud til at være kommet på vingerne. Tilbage var kun et lille halvt hundrede Digesvaler (Riparia riparia). Der var også Landsvaler (Hirundo rusica) og Bysvaler (Delichon urbicum), som fouragerede i området, men de kom alle flyvende til og fortsatte kort efter ud over havet. Landsvalerne løb således op i 735 udtrækkende fugle, fulgt af 190 Bysvaler og 33 Digesvaler, som var lidt sværere at holde styr på, fordi der stadig var lokale ynglefugle.

 GFU torsdag20220721437 En flok unge Stære (Sturnus vulgaris) har indfundet sig på odden. De trækker ikke endnu, men trænger også til mere øvelse i synkronflyvning, før de kan være med i 'sort sol'. På billedet kan man også se, at nogle af de unge fugle er begyndt at skifte fjer til voksen/adult sort med lyse fjerspidser. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Fra land kom også vipstjerter. Unge Hvide Vipstjerter (Motacilla alba alba) trak ikke ud, men hobede sig op i græsset og roemarken på stedet. Det samme gjorde Gule Vipstjerter (Motacilla flava flava), men otte af dem fortsatte sydover. Lidt overraskende var det med en Hedelærke Lullula arborea), men måske mest, fordi den var anderledes end de vante ynglende Sanglærker (Alauda arvensis).

Andefuglene er næsten ikke til at dvæle ved, når vores kolleger i Estland de to seneste dage har set 96.000 Sortænder (Melanitta nigra), men dagens små tal hører selvfølgelig med i billedet og viser, at de mange sorte ænder må ligge et sted imellem de to punkter, og to Fløjlsænder (Melanitta fusca) var der ikke noget fusk ved – de kom smukt i morgenlyset.

GFU torsdag20220720439 Sølvmåge (Larus argentatus) på træk ved odden torsdag formiddag. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

På havet var der også gang i måger, terner og måske skarver. På de fem timer passerede over 200 Hættemåger (Chroicocephalus ridibundus), og fem voksne/adulte Dværgmåger (Hydrocoleus minutus) i samlet flok var fine. Det samme var 17 Sortterner (Chlidonias niger), som også kom i samlet flok på samme kompakte måde som forleden. Alle var adulte/voksne fugle stadig i sommerdragt. Skarverne skal lige med, fordi der var omkring 100 rastende og fouragerende fugle ved odden, hvor der i den seneste tid mest har været 25-35. Det kunne tyde på, at der er kommet flere til nordfra, selv om vi ikke har set dem komme.

Værd at nævne er bestemt også, at en anden observatør så en Biæder (Merops apiaster) trække ud fra odden lidt efter klokken 10 – bare en halv time efter, at tællingen for Gedser Fuglestation var slut.

Det var sidste melding om trækket i denne omgang. De daglige tællinger er ikke begyndt endnu, men det skal nok blive til mere i løbet af august.

Se alle dagens tal fra Gedser Odde i DOFbasen her.

Folk på stationen: Henrik Jørgensen, Ole Friis Larsen

 

 

Atomdrevne observationer

onsdag 20. juli 2022
Verdens største ubåd førte til ynglefund af Stor Skallesluger og inspirerede til en ekstra tælling.
af Henrik Jørgensen & Ole Friis Larsen

Ringmærkningen: 

På de 2 første runder var der 3 fugle så jeg tænkte at det virkelig ville blive en tynd dag.

Efter der kom der pludselig "fart" på da en flok stære slog sig ned i haven og gik i nettene her og der.

Nina skrev at der var en dreng fra Ålborg som var på ferie på Lolland som gerne ville se ringmærkning, og heldigvis var der en stær som gik i nettet kort før som der så kunne vises frem, og en times ekstra arbejde gav et par fugle mere som han kunne se.

En "sjov" ting i dag var at der slet ikke blev fanget nogen fugle fra de sidste dage og at alle var nye.

Dagens ringmærkning/Todays ringing:

Solsort/Blackbird 1

Sivsanger/Sedge warbler 1

Kærsanger/Marsh warbler 1

Rørsanger/Reed warbler 1

Gulbug/Icterine warbler 1

Gærdesanger/Lesser whitethroat 1

Havesanger/Garden warbler 2

Gransanger/Chiffchaff 2

Løvsanger/Willow warbler 1

Træløber/Treecreeper 3

Stær/Starling 11

Total 25

 

Trækket på Odden: To tynde dage dage på Skandinaviens sydspids har alligevel noget med bevægelser hos fugle at gøre og er værd at lægge mærke til. Tirsdag kom varmen, og onsdag slog vinden over i øst. Vi tæller egentlig ikke træk nu, men det er sjovt at se, hvad der kommer i juli, og at gøre en ekstra indsats for vores projekt med helårstælling.

Havtrækket går også ofte i stå på en oktoberdag, når solen skinner, og det bliver varmt. Måske var det bare på samme måde tirsdag med 138 Ederfugle (Somateria mollissima), 88 Sortænder (Melanitta nigra) og resten helt i bund. Til gengæld var der 49 Store Skalleslugere (Mergus merganser) på vandet lige ud for odden, og om aftenen så vi en adult/voksen hun med to dununger på vandet ved stranden lige ud for fuglestationen, da vi var nede for at kigge efter verdens største atomdrevne ubåd.

De mange hun-farvede Store Skalleslugere var en blanding af adulte/voksne hunner og fuldvoksne unger fra i år. Michael Thelander, som arbejder med det frivillige projekt for Stor Skallesluger i DOF-Storstrøm fortæller, at der er sat kasser op mod syd til Bøtøskoven nord for Gedser, og den pænt store flok stammer sikkert fra projektets kasser langs østkysten af Falster og Sydsjælland. Hunnen med de to dununger har imidlertid næppe bevæget sig særlig langt og er snarere et lokalt ynglefund tæt på Gedser Odde og uden for projektområdet. Det kan vi kun være glade for; det viser, at de opsatte kasser gør hele området attraktivt for arten.

GFU 0nsdag20220719426 Stor Skallesluger med ællinger ud for Gedser Odde. De stammer sikkert fra en rede lige i nærheden og dermed uden for projektet med opsætning af redekasser. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Vores arbejde på stranden med at finde og se den 172 meter lange russiske ubåd ’Dmitrij Donskoj’ anført af flagskibet i den russiske nordsøflåde, krydseren ’Pjotr Velikij’ og fulgt af en dansk patruljebåd samt det tyske kystvagtskib ’Potsdam’ (vi så det hele og kom alt for sent i seng) inspirerede til en ekstra tælling onsdag, fordi vi omkring solnedgang så et stort aftentræk af omkring 600 Sortænder og rigtig mange Hættemåger (Chroicocephalus ridibundus). Det kunne jo være, at det var tegn på et større træk, som ville fortsætte onsdag – det var det ikke.

Det flotte onsdagsvejr gav endnu færre fugle på havtrækket, men den Store Skallesluger med ællingerne var der stadig. Dagen er til gengæld værd at nævne, fordi der kun var højst et halvt hundrede af de lokale ynglende svaler tilbage; resten er forsvundet og antagelig allerede trukket sydpå, så deres fravær har også noget med trækket på odden at gøre. De har sikkert haft et dårligt yngleår – ringmærkerne ser næsten intet fedt på de fugle, som bliver fanget ved fuglestationen – og søger derfor hurtigt mod syd, så snart ungerne kan flyve med.

Og så skyldes de lave tal ikke, at der ikke er særlig meget træk i juli. Vores kolleger ved Põõsaspea neem i Estland talte onsdag over 61.000 Sortænder, lige under 470 Fløjlsænder (Melanitta fusca) og 1.400 Almindelige Ryler (Calidris alpina) på træk mod sydvest – Gedser Odde! Afstanden er 900 kilometer, så det varer lidt, men fuglene skal nok komme.

Se alle dagens tal fra Gedser Odde i DOFbasen her.

GFU 0nsdag20220720436 Gedser Fyr pakket ud og nyrestaureret. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Nyt fra stationen: Inde hos naboen har fyrtårnet været pakket ind i stilladser og presenninger i mange måneder, men nu er restaureringen omsider overstået, og onsdag blev tårnet så småt synligt igen. Der er ikke offentlig adgang til fyret, men alle og enhver kan frit nyde det smukke vartegn udefra.

Folk på stationen: Henrik Jørgensen, Ole Friis Larsen

Ubådsjagt

tirsdag 19. juli 2022
af Henrik Jørgensen

Dagens overskrift skyldes at vi så at en russisk ubåd ved middag sejlede under storebælt og så senere ville komme forbi her nede, så vi fik kigget godt på den maritime radar og endelig lidt efter kl 20 fandt vi den ude i disen hvor den havde en følgebåd med og så blev fulgt afsted af et dansk og tysk krigsskib.

Fuglemæssigt var det ikke en den store dag, men vejret og selskabet var dejligt.

Der vil komme lidt mere til bloggen i morgen fra i dag.

Dagens ringmærkning og kontroller/Todays ringing and recaptures:

Jernspurv/Dunnock 0/1

Solsort/Blackbird 1/0

Kærsanger/Marsh warbler 3/0

Gulbug/Icterine warbler 3/2

Gærdesanger/Lesser whitethroat 2/0

Tornsanger/Whitethroat 4/0

Havesanger/Garden warbler 0/1

Munk/Blackcap 0/1

Gransanger/Chiffchaff 5/1

Musvit/Great tit 0/1

Rødrygget tornskade/Red-backed shrike 0/1

Tornirisk/Linnet 0/1

Total 18/9

Arbejdsdag part 2

mandag 18. juli 2022
af Henrik Jørgensen & Ole Friis Larsen

Ringmærkningen:

I dag blev der kørt en masse grene væk fra i går, så nu er haven ryddet for de sidste grene fra i går.

Igen i dag var det ungfuglene som dominerede de fugle som ikke allerede var ringmærket.

 288688625 994743174534213 6560875016470968021 n

Tornirisk.

Dagens ringmærkning og kontroller/Todays ringing and recaptures:

Jernspurv/Dunnock 0/1

Solsort/Blackbird 2/0

Kærsanger/Marsh warbler 1/0

Rørsanger/Reed warbler 1/0

Gulbug/Icterine warbler 1/1

Tornsanger/Whitethroat 1/0

Havesanger/Garden warbler 2/2

Munk/Blackcap 1/0

Gransanger/Chiffchaff 3/0

Musvit/Great tit 5/1

Tornirisk/Linnet 1/0

Total 18/5

 

Trækket på Odden: Nogle gange kan det være en enkelt art eller observation, der sætter prikken over det i, der lige akkurat indgår i disciplinen træktælling, og sådan var det med mandagens ekstra ekstra-tælling i helårsprojektet for Gedser Fuglestation. Der kom nemlig tre små flokke af Sortterner (Chlidonias niger) forbi. Alle var i fuld sommerdragt med grålige oversider, sorte hoveder og undersider bagud til deres lyse gumper, som forekom helt hvide i morgenlyset. Først fem, så ti og lidt senere seks, 21 i alt.

De sorte terner skilte på afstand først og fremmest ud fra flokkene af Fjord- og Havterner (Sterna hirundo, Sterna arctica) ved at flyve tættere sammen i kompakte flokke med retlinet flugt og forholdsvis rolige vingeslag. Senere blev forskellen i fjerdragten tydelig – der var modlys, så alle terner så mørke ud på afstand. Havternerne har det seneste par dage fløjet i meget løsere flokke og med deres karakteristiske hukkende flugt, mens Fjordternerne har holdt sig lidt tættere sammen, men stadig i åbne flokke med mere retlinet flugt end Havternerne. Dem var der så ikke så mange af som søndag, og antallet af vadefugle var tilsvarende sparsomt.

GFU mandag20220718422 De seneste dage har budt på træk af Hættemåger (Chroicocephalus ridibundus). Der er også lokale Hættemåger over havet, men på træk kommer de i målrettede flokke. På billedet af flokken ses adulte/voksne fugle og et år gamle fugle, som stadig ikke har hætter. På billedet herunder ses en ung fugl fra i år. De ses også i nogle af flokkene og ser helt anderledes ud. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

GFU mandag20220718425

Værd at nævne er også et træk af Landsvaler (Hirundo rustica), som foregik ude over vandet uden at have kontakt med over hundrede lokale fugle, som stadig var i området, men sikkert også snart forsvinder, efter at alle reder på bygningen ved odden nu forekommer forladte. Der har ynglet færre Digesvaler (Riparia paludicola) på skrænten en i de foregående år, men dog en del. Mandag så det ud til at en del af kolonien var klar til turen sydover, da et halvt hundrede pludselig forsvandt ud over havet mod syd i samlet flok og ikke så ud til at komme tilbage – selv om der stadig er en del omkring redehullerne. Der var næsten ingen andre Bysvaler (Delichon urbicum) at se end det par, som stadig har unger i en rede på bygningen.

En flot Sortstrubet Lom (Gavia arctica) i fuld sommerdragt kom flyvende langs kysten og dermed lige over hovedet på dagens observatør. Forfra lignede den en ung skarv med lys underside og var dermed så meget mere overraskende, da den viste sig at være noget helt andet.

 GFU mandag20220718423 Sortstrubet Lom i fuld sommerdragt. Lyset var ikke godt, men, men flugten med det kraftige fremadrettede næb afslører den til forskel fra Rødstrubet Lom (Gavia stellata), som ofte flyver med næbbet pegende lidt opad og halsen hængende lidt nedad. På denne fugl ses også stribet på halsen lige bag den sorte halsplet. Rødstrubet Lom har også striber, men de sidder på bagsiden af halsen et stykke fra den røde plet, som ofte kan se sort ud. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Fuglenavnene står i dag med det danske og videnskabelige (latinske) navn. Vi har en vedtagelse om, at navnene må stå på næsten et hvilket som helst sprog, men at vi altid også skal bruge det danske og det engelske eller videnskabelige navn af hensyn til henholdsvis danske læsere og udlændinge, som oversætter bloggen ved hjælp af Google Oversæt eller en anden tjeneste, der ikke altid er lige gode til at oversætte den slags navne. Denne observatør har nu sat sig for at bruge danske og videnskabelige navne resten af året – for at få dem lært.

Se alle dagens tal fra Gedser Odde på DOFbasen her.

Nyt fra stationen: En af vores nye frivillige på vedligeholdelsesholdet, Mads Elley, dukkede op med sin bil for anden dag i træk og hjalp med at få kørt en masse søndagens bunker af afskårne grene og fældet brombærkrat væk. Det er imponerende, hvad der er nået, og det har stor betydning for ringmærkningen, at der er kommet nogle huller i krattet. Selv om fugle har brug for buske og krat at skjule sig i, kan det også blive så tæt, at det i stedet bliver en barriere for dem, og de slet ikke kommer i nærheden af nettene til af fange dem i.

Folk på stationen: Clausjannic Amland-Labuz, Nina Amland-Labuz, Mads Elley, Gert Juul Jeppesen, Henrik Jørgensen, Ole Friis Larsen plus mange frivillige til havearbejde.

Arbejdsdag på fuglestationen

søndag 17. juli 2022
Første dag med klassisk efterårstræk - mange terner og tredjestørste antal Rødben ved Gedser Odde.
af Henrik Jørgensen & Ole Friis Larsen

Ringmærkningen:

Nettene var oppe 4.30 og dagen blev klart godkendt med 24 fugle hvoraf de 16 var nye.

I dag var næsten alle ungfugle hvor det i forgårs var ca 50/50.

Sjoveste i dag var 2 unge husrødstjerter som var gået i samme net.

Dagens ringmærkning og kontroller/Todays ringing and recaptures:

Jernspurv/Dunnock 0/2

Husrødstjert/Black redstart 2/0

Rødstjert/Redstart 1/0

Solsort/Blackbird 1/0

Gulbug/Icterine warbler 3/1

Gærdesanger/Lesser whitethroat 1/2

Tornsanger/Whitethroat 3/0

Havesanger/Garden warbler 1/2

Munk/Blackcap 2/0

Rødrygget tornskade/Red-backed skrike 0/1

Tornirisk/linnet 2/0

Total 16/8

 

Trækket på Odden: En fin søndag men standardtælling på fem timer i projektet med helårstællinger for Gedser Fuglestation. Med god assistance fra Louis A. Hansen oplevede vi måske den første dag med klassisk efterårstræk i form af 281 Havterne (Arctic Terns), 77 (Common Terns) og 12 ubestemte af de to arter. I en af flokkene af Fjordterner var der tilmed to adulte/voksne Dværgmåger (Little Gulls). Blandt Hav- og Fjordternerne så vi såvel adulte fugle som 1k/unger fra i år, så der var ikke bare tale om fugle på vej væk efter mislykkede yngleforsøg.

Efterårstræk var det formentlig også, da en flok på 15 Skarver (Cormorants) passerede i træksporet og pæn højde i forhold til de lokale fouragerende fugle til og fra Rødsand.

Der var også et fin træk af vadefugle for Gedser Odde, som ikke er kendt for store tal i den afdeling. Faktisk så 20 Rødben (Redshanks) ud til at være det tredjestørste antal, der er set på en dag på lokaliteten med 43 og 22 som de to største antal. Flot var det desuden med 47 Små Kobbersnepper (Bar-tailed Godwits) samt 34 Strandskader (Oystercatchers) og en Stenvender (Turnstone).

GFU sondag20220717420 Ud over trækket, er der især mange hanner af Ederfugle i overgangsdragter at se på Gedser Odde for tiden. Søndag talte vi omkring 450 på vandet og stranden. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Hos ænderne var det fint med 263 Sortænder (Common Scoters), 9 Fløjlsænder (Velvet Scoters) og 221 Ederfugle (Eiders), hvor der igen var overvægt af brune hun-farvede fugle med to tredjedele.

Se alle dagens tal fra Gedser Odde på DOFbasen her.

Nyt fra stationen: Endnu en arbejdsdag trak mange frivillige til fuglestationen. Der var nye deltagere imellem, og vi nåede en masse arbejde med en have, der bogstaveligt talt gror vildt. Blodet flød fra dem, der gjorde indhug i de tornede brombærkrat. Flishakkeren hakkede ikke særlig godt, men så fik vi konstateret, at den trænger til nye knive. Desuden fik vi store bunker af grene og træer fra en motorsavsmassakre i sidste uge kørt væk.

 GFU sondag20220717419 Hyggeligt samvær for et stort opbud af frivillige havefolk på stationen søndag formiddag og eftermiddag. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Det er altid dejligt med både rutinerede og nye folk til det store arbejde, og det er en uundværlig del af ringmærkningen, at krat og buske bliver holdt, så de er passable for fuglene, ligesom banerne til nettene hele tiden skal holdes fri. Hvis nogen skulle tro, at fuglestationens personale er nogle få ringmærkere og træktællere, skulle de have været forbi på denne søndag. Hvis vi regner alle frivillige med i løbet af et år, er fuglestationen en arbejdsplads for 35-50 frivillige, som til gengæld for indsatsen oplever et godt samvær og kan gå hjem med en følelse af, at de har været med til at sprede begejstring for fugle og indsamling af data til viden og beskyttelse af dem.

Folk på stationen: Clausjannic Amland-Labuz, Nina Amland-Labuz, Gert Juul Jeppesen, Henrik Jørgensen, Ole Friis Larsen plus mange frivillige til havearbejde.

Tyvstart på efterårssæsonen

fredag 15. juli 2022
Mest lokale fugle både i nettene og på trækobservationen, men der er nogle fugle, der flytter sig.
af Henrik Jørgensen & Ole Friis Larsen

Trækket på Odden: En blæsende fredag morgen med 8-13 meter i sekundet fra nordvest bød ikke på noget stort træk, og der var heller ikke tale om nogen egentlig tælling, men blot tre timers stikprøve fra 06:00 til 09:00. Mest bemærkelsesværdigt var det, at der blandt de timers Ederfugle (Eiders) var en markant overvægt af brune hunfarvede fugle med 112 mod 29 hanner i mere spraglede dragter. Torsdag foretog vi en egentlig standardtælling på fem timer fra klokken 04:24, en halv time før solopgang, og i den periode kom der 234 hanner og 127 af de brune.

Tællingen var et led i vores forsøg med standardiseret træktælling hele året med mindst en tælling per 10 dage uden for forårs- og efterårssæsonen med daglige tællinger. Nogle gange lykkes det at få nogle ekstratællinger lagt ind, og netop sådan en var tællingen torsdag. På den måde kan vi få et mere detaljeret indtryk af havfugletrækket ved også at få fældningstræk og andre bevægelser med i det samlede billede.

Gedser juli20220715412 Når trækket er lidt sparsomt, er der til gengæld tid til at se på oddens ynglefugle. Her er en lille serie med en Tornsanger (Common Whitethroat), som har fundet ud af at skaffe mad til ungerne i en fart ved at begå røveri mod edderkopperne på bygningen og plyndre deres spind. Den hoppede også rundt i græsset og fangede insekter på samme måde, som vipstjerterne. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Gedser juli20220715413

Gedser juli20220715414

I mindre skala kan man også se træk af for eksempel fugle, der stadig ikke er blevet ynglemodne, eller fugle, som det er mislykkedes for at yngle. En af den slags fugle var der måske tale om, da en Spurvehøg (Sparrowhawk) torsdag formiddag uden at tøve trak ud mod syd i en sværm af vrede svaler. Og mens vi er ved svalerne, ser det ud til, at Landsvalerne (Barn Swallows) ved Gedser Odde har fået alle unger på vingerne; der er ingen trafik til og fra rederne, ungerne er med ude at flyve og bliver fodret alle mulige steder. Det varer nok ikke længe, før de indleder trækker mod syd.

Ud over de 361 Ederfugle blev det torsdag til 14 Sortænder (Common Scoters), 3 Hvinænder (Goldeneyes), 7 Toppede Skalleslugere (Red-breasted Mergansers), 51 Hættemåger (Black-headed Gulls) og 4 Rovterner (Caspian Terns) – alle mod vest. 16 Splitterner (Sandwich Terns) blev noteret som rastende og fouragerende, men burde måske også være talt som trækfugle.

Det gjorde vores kolleger ved Põõsaspea neem i Estland nemlig, men billedet var ligeså broget hos dem med 36 Splitterner mod nordøst og 31 mod sydvest. De talte først og fremmest Sortænder og nåede til 1.443 mod sydvest og havde i det hele taget et træk, der lignede trækket ved Gedser med 40 Toppede Skalleslugere, lidt Hvinænder og Hættemåger.

Næste standardtælling ved Gedser Odde er ikke fastsat endnu, men mon ikke, vi når et par stykker mere i løbet af juli?

Hvis nogen kender nogen, der kender nogen, der … eller måske selv er interesseret, så mangler vi træktællere til efteråret på Gedser Fuglestation, og den sæson starter allerede midt i august.

Se dagens observationer og ringmærkninger på Gedser Odde her.

Ringmærkningen: I dag startede ringmærkningen for efterårssæsonen.

Normalt starter den først 20.juli, men jeg havde lidt tid før så jeg kom ned i går.

Nettene var oppe 4.30 og på trods af vinden var det ret lunt.

Fangstmæssigt var der ikke meget, men der var dog stadig nogle stykker.

Der var ikke de store overraskelser i fangsten, men stadig lidt variation.

hjPå billedet er en munk han som er kraftigt afbleget og i fældning.

Dagens ringmærkning og kontroller/Todays ringing and recaptures:

Jernspurv/Dunnock 0/1

Solsort/Blackbird 1/0

Gulbug/Icterine warbler 2/0

Gærdesanger/Lesser whitethroat 0/1

Tornsanger/Whitethroat 0/1

Havesanger/Garden warbler 1/1

Munk/Blackcap 4/0

Musvit/Great tit 2/0

Rødrygget tornskade/Red-backed shrike 0/1

Total 10/5

Folk på stationen: Henrik Jørgensen, Ole Friis Larsen

 

 

Lidt feriemærkning

søndag 3. juli 2022
af Jesper Brinkmann

Igår aftes tog Lærke og jeg afsted mod Gedser efter en fantastisk dag på Vestsjælland med Tour de France fest fra morgenstunden. Lærke og jeg var også hernede i start juli sidste år, og Lærke har nu i 3 uger spurgt flere gange dagligt, hvornår vi skulle til Gedser:)
Efter lidt hurtig udpakning var det på hovedet i seng, så jeg kunne stå op kl. 03.30 for at åbne alle nettene i det fantastiske fuglekor der er hernede om morgenen. Idag blæste det dog meget fra morgenstunden hvilket både dæmpede mængden af fuglesang, men også fuglenes besøg i nettene. En fin karmindompap blandede sig dog i sangkoret, men i nettet ville den ikke.
Det var også hyggeligt og dejligt at Gert og Louis kiggede ind i løbet af dagen til en snak om løst og fast.
Op ad formiddagen gik vi i krig med brombærkrattet, men opgav dog efter kort tid på grund af varmen og kørte ind og købte is istedet.
Til aften ankom Ole Friis til stationen, hvor han bliver i nogle dage.
Dagen mærkninger:
Landsvale: 3
Bysvale: 11
Jernspurv: 2 (1)
Rødstjert: (2)
Solsort: (2)
Gulbug: 2
Gærdesanger: 2 (1)
Tornsanger: (1)
Havesanger: 3 (2)
Rødrygget tornskade: (1)
Tornirisk: (1)
Ialt 26 (11)


FORRIGE     1  |   2