GFU trk ederfugle

Gedser Fuglestation søger trækobservatører til efteråret 2024.

I første omgang har vi især brug for folk fra 11. august til slutningen af september. Du er også velkommen i oktober og november.

Vi prioriterer tælling af havtrækket, og observatører må kunne bestemme og tælle de almindelige arter af vadefugle, ænder og andre havfugle.

Dagens tællinger skal indtastes i DOFbasen, og vi forventer, at trækobservatører er med til at skrive den daglige blog på fuglestationens hjemmeside og i det hele taget er åben for at deltage i livet på fuglestationen.

Vi udbetaler en diæt på 200 kr pr. dag til træktælleren. Flere kan dele opgaven (og diæten).

Vi har et godt fællesskab på fuglestationen. Det har ofte et internationalt præg, og i efteråret kommer blandt andet unge fra Storbritannien og Irland til vores fuglestationsuddannelse. Trækobservatører skal være med til at træne eleverne i at registrere fugletrækket.

Desuden har vi et fint fællesskab på Gedser Odde, hvor der ofte kommer lokale feltfolk og folk udefra for at opleve det store havtræk ud af Østersøen og det sydgående træk af Traner, rovfugle og småfugle.

Skriv eller ring til: Mads Elley, Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., +45 30 25 17 15, og/eller Ole Friis Larsen, Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., +45 40 91 80 71.GFU trk kjove

Vi glæder os til at høre fra dig.

Gedser Fuglestation