Nyheder
På denne side kan du finde både nye og gamle nyheder fra Gedser Fuglestation.
Kun få af forårets fuglelyde ved Gedser Fuglestation er træklyde
Om efteråret mener vi, at en stor del af de lyde, vi hører ved fuglestationen, er trækkald. Registrering af fuglelyde kan derfor være en god indikation for trækkets størrelse.
Vi har en fornemmelse af, at det ikke er sådan om foråret. Der tror vi, at de fleste lyde har noget med ynglefugle at gøre. 22. marts lavede vi den første lille analyse af spørgsmålet i forbindelse med dagens samtælling mellem PUC og person.

Dagens resultater tyder på, at det er rigtigt. Se figuren. For Bogfinke blev halvdelen af lydene karakteriseret som trækkald. Ingen lyde blev det for de andre arter.
Det bliver spændende at følge. Især, når vi får efterårets resultater med.
For Ederfugl og Sortand er der reelt tale om "sang", da det er lyde fra de kurtiserende fugle ude på havet.

