Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2020 (120)2019 (239)2018 (214)2017 (236)2016 (169)(se alle)

Guld-Henrik gjorde det igen!

onsdag 17. juni 2020
Dagen gav skønne minder tilbage til "The Gedser Double" tilbage i forsommeren 2003
af Hans Lind og Henrik Jørgensen

En dejlig dag!

Sommerligt fra morgenstunden med 17 graders varme og stort set vindstille, dog efterhånden svag vind fra vest. Ved 9-tiden drejede vinden atter om i øst, temperaturen toppede ved 21 grader og sommeren lagde sig over Gedser Odde.

Allerede 7.45 ringede min mobil: Det var Henrik, der med let bævende stemme bad mig om at komme: De havde kort tid inden fanget en temmelig grå sanger, som de havde svært ved at bestemme. Jeg var på stationen 10 min senere, meget spændt på, hvad det var Henrik og Esben havde fanget. Da de tog den ud af posen, åbenbarede der sig en langstrakt, grålig sanger, der helt sikkert tilhørte Hippolais/Iduna-slægterne, altså en art gulbug, men hvilken? 1. juni blev der set Lille Gulbug på Christiansø, så måske var det sådan en?

Der blev taget alle nødvendige mål på fuglen, der var i fin foderstand, og de allerfleste målinger viste sig at passe vældig godt på Bleg Gulbug, som Gedser Fuglestation ringmærkede tilbage i 2003 som den 2. nye art for landet på samme weekend - den første var Klippeværling.

Dog er der 2 (to) slags Bleg Gulbug: Den østlige Iduna pallida, som vi havde for 17 år siden, og så den vestlige, der aldrig er set i Danmark før. Hvad er det for en, vi har fanget?

Målene er i den høje ende for Østlig Bleg Gulbug (ØBG, ynglested især Balkanområdet og Tyrkiet), men det kunne måske være Vestlig Bleg Gulbug (VBG), der har yngleområde i det østlige Spanien samt den Marokko.

Næbbredden ligger ligger tæt på overlapningszonen mellem de to arter, men fuglens adfærd efter at den blev sluppet tyder stærkt på ØBG: Den vipper ofte nedad med halen, hvilket er blevet bemærket af en del af de tilregsende twitchere.

Der bliver indsendt lidt småfjer til DNA-undersøgelse, hvilket forhåbentlig kan afgøre sagen.

Mvh/Hans

2020 06 17 083417A

 2020 06 17 083440 1A

 2020 06 17 082308003 naeb

 Da nettene var lukket (17.30) var der 2 meget trætte folk, så der blev hurtigt tastet dagens ringmærkning og kontroller ind og lagt tallene ud på dofbasen og trektellen.

Efter det blev det aftensmad og så gik der ikke længe før den stod på lidt søvn.

Dagens fangst:
Solsort/Black bird 1

Rørsanger/Reed warbler 1

Bleg gulbug/Eastern olivaceous warbler 1

Gærdesanger/Lesser whitethroat 3

Havesanger/Garden warbler 1

Munk/Blackcap 5

Gransanger/Chiffchaff 1

Blåmejse/Bluetit 1

Spætmejse/Nuthatcher 1

Bogfinke/Chaffinch 2

Tornirisk/Linnet 1

Total 18