Da vejrudsigten og radaren varslede regn valgte vi kun at åbne 95 m net. Allerede kl 5.35 måtte vi kapitulerer første gang og klappe nettene sammen i en time. Da nettene igen blev åbnet var vi fulde af optimisme, da solen tittede frem. Men allerede kl. 8.40 måtte vi lukke igen, da vi lokalt på Gedser blev ramt af et kraftigt lokalt nedbør.

Hans havde åbenbart tænkt, at vi trængte til lidt opmuntring og kom med kage til os og vi fik en hyggelig snak over kaffe og kage. Da Hans var kørt begyndte solen at skinne fra en næsten skyfri himmel og vi besluttede derfor at åbne 192 m net, herunder nettene på engen. Samtidigt afspillede vi lyd af Landsvale og Gul vipstjert på vores MP3 afspiller, for at lokke fugle i nettene. Og det lykkedes. Som det ses af billederne blev det bl.a. til Landsvale (Hirundo rustica), Hvid vipstjert (Motacilla alba) og Gul vipstjert (Motacilla flava).

Landsvale

Hvid vipstjert og Gul vipstjert

På stationen: Freya G. Mørup-Petersen, Alexander Brandt, Søren Mygind og Mette Helene Brede.

Igen i dag stod den på kraftig blæst og det blev, helt som forventet, ikke en stor ringmærkningsdag. På grund af blæsten undlod vi samtidigt at åbne hejsenettene og et enkelt net mere, så vi endte med i alt 225 netmeter.

Når der ikke er så mange fugle er der til gengæld god tid til at kikke godt på de enkelte fugle og blive mere fortrolig med de forskellige karakterer for aldersbestemmelse. Samtidigt fangede vi i dag to Gærdesanger (Curruca curruca), med store gule mundvige, med meget korte haler med fjer af forskellige længder, vinger med korte fjer og tydelige hvide skeder om fjerbaserne. Karakterer som tydeligt viser de lige er fløjet fra reden og derfor helt sikkert er i deres første kalenderår, såkaldte 1 k fugle. Fuglene blev fanget i det samme net og er derfor formodentligt søskende. Vi tog derfor et lille familiefoto af de to Gærdesanger.

Familiefoto af Gærdesanger.

I bogen ”Identification guide to european passerines” af Lars Svensson, som er lidt af en bibel for generationer af ringmærker, kan man læse at en 1 k Gærdesanger bl.a. er kendetegnet ved, at de hvide partier er ”sullied brownish”, hvilket frit kan oversættes til, at der er et brunligt anstrøg i det hvide. På en 2 k+ Gærdesanger er de tilsvarende partier derimod rent hvide. Som det fremgår af billedet nedenfor kan der argumenteres for, at der er brune anstrøg i de hvide partier på den yderste halefjer på fuglen til venstre medens det er svære at argumentere herfor på halen til højre, hvor de hvide partier forekommer mere rent hvide. Så selv om fuglen til høj muligvis er den ældste af de to er det med sikkerhed en 1 k fugl, hvilket viser hvor vigtigt det er, at anvende mere end en karakter når en fugl aldersbestemmes.

Haler af Gærdesanger med forskellige grader af brunt anstrøg på de yderste halefjer

En anden karakter vi forsøger at anvende til aldersbestemmelse er strukturen af de store dækfjer. Når en fugl forlader reden i den såkaldte juvenile dragt er fjerene således ofte lidt løse i strukturen. Det ses bl.a. på at tætheden af de stråler, der udgår fra fjerens skaft, er lavere end på de fjer fuglen anlægger når den begynder at udskfte fjerene ved den såkaldte post juvenile fældning i efteråret.

Ved at nærstudere dækfjerene på en sikker juvenil fugl kan vi derfor danne os et indtryk af hvordan en løst struktureret fjer ser ud. Når de juvenile Gærdesanger i løbet af efteråret, under den såkaldte post juvenile fældning, begynder at udskifte de juvenile indre store dækfjer med fjer med en tættere struktur kan vi måske bedre se grænsen mellem de nye og de gamle fjer og anvende dette som et kriterium for aldersbestemmelse. Dækfjerene på en af de unge Gærdesanger fremgår nedenfor.

Dækfjer på Gærdesanger.

På stationen: Freya G. Mørup-Petersen, Alexander Brandt, Søren Mygind og Mette Helene Brede.

Fra morgenstunden var der nogen blæst hvilket måske var årsagen til en meget stille dag med ringmærkningen. Den stille dag gjorde dog, at Søren og Mette fik tid til lidt datacheck. Så må vi håbe det bliver til mere end en mærkning for Mette i morgen. Det skal nok komme.

Efter ringmærkningen sad vi og hyggede med frokost i haven, da Freja gjorde opmærksom på nogle korsnæb (kald. Kaldende var dog tydeligt dybere og lidt mere bestemt end de Små Korsnæb (Loxia curvirostra) Søren hørte for et par dage siden og sagen var derfor straks klar, Store Korsnæb (Loxia pytyopsittacus).

Vi besluttede os for at give Ørnevågen fra i går endnu en chance og sammen med Gert, der var kommet på besøg, kørte vi afsted efter den seneste udmelding på Birdalarm. Ved det første stop var der dog ingen Ørnevåge, men derimod et hyggeligt gensyn med Benjamin Liese, der gratulerede os med vores fine fund af Ørnevågen.

Vi besluttede derfor at gå en tur i Bøtø Skoven, men netop da vi ankom til Bøtøskoven blev Ørnevågen meldt ud på Birdalarm. Freja og Alexander ville gerne gå i Bøtøskoven for at finde sommerfuglene, Spejlbredpande og Sort Ildflue, medens Søren gerne ville køre på Ørnevågen. Søren havde held med både at se Ørnevågen i flugt og siden siddende på en af de for Ørnevågen meget populære halmballer.

Netop som Søren ringede til Freja for at aftale hvornår de skulle hentes ved Bøtøskoven, opdagede Freja og Alexander den Sorte Ildflue. Så selv om Spejlbredpanden ikke blev fundet var besøget i Bøtøskoven også en succes. På vej hjem fra Bøtø kørte vi forbi Ørnevågen så Alexander og Freja også fik set den. Herefter var det hjem til lidt hurtig aftensmad og lidt sen blogskrivning.

Ørnevågen på sin halmballe

Twitcher samlet om Ørnevågen. Vi er rigtigt stolte af interessen for vore fund.

På stationen: Freya G. Mørup-Petersen, Alexander Brandt, Søren Mygind og Mette Helene Brede.

Efter at være landet sent søndag aften med lang transport fra Blåvand Fuglestation, begyndte dagen igen klokken 4 med netåbning. Det gik stille og roligt for sig med lidt fugle, heriblandt en tornsanger, der selvom den var en ungfugl, havde en lidt sjov fældning.

1k tornsanger. Foto: Freya G. Mørup-Petersen

Luise og Per kom ud til ringmærkningen sammen med deres barnebarn Ellie, hvor ringmærkningen blev fulgt med stor interesse. Dog tyndede det godt ud i fuglene de sidste par runder, så vi lukkede efter standard og jeg åbnede nettene ved søen i håb om at fange et par svaler.

Alexander og jeg lavede lidt mad, imens Søren, Per, Luise og Ellie nød det dejlige vejr foran huset. Alt åndede fred og ro indtil Søren pludselig fik øje på noget... en mystisk rovfugl kom indtrækkende lavt over stationshaven. Pludselig blev der råbt højt og Alexander og jeg troede, at nogen var kommet til skade, indtil vi begge opfangede et ord, der blev brølet: Ørnevåge!

I løbet af et sekund bryder al kaos løs; Vi smider alt, hvad vi har i hænderne og løber udenfor. Alle peger på en stor rovfugl, der hænge lige over trætoppene, meget lys med en hel hvid hale og langsomme vingeslag. Der bliver råbt på et kamera, Alexander råber hans er oppe på sovesalen, hvorefter Søren kaster hans nøgle til ham og han iler op på førstesalen. Ørnevågen forsvinder kortvarigt og alle løber ud på engen, hvor vi heldigvis finder den igen, da den er begyndt at kredse. Alexander og Per fotograferer løs og vi nyder denne smukke rovfugl fem fantastiske minutter, hvor den kredser højere og højere op. Et øjeblik ser det ud som om, den ryger på returtræk, men så kredser den igen og flyver mod nordvest højt oppe. 

2k+ Ørnevåge. Foto: Alexander Brandt

Ørnevåge er en meget sjælden gæst i Danmark og da det slet ikke er sæson for rovfugletræk nu, var det en meget uventet overraskelse. Ikke desto mindre var det absolut fantastisk og en ny art for flere af os, undertegnede inklusiv. Den blev meldt ud på Birdalarm, hvor den blev genfundet i Bøtø senere på dagen.

Glade fuglefolk efter mødet med ørnevågen. Foto: Freya G. Mørup-Petersen

Hvad svalefangsten angik, fik vi fanget en enkelt ung landsvale, men så tog vinden til og nettene måtte lukkes. Om aftenen lavede Alexaner og jeg hjemmelavet pizza og Per og Luise skaffede en mousserene vin til at fejre ørnevågen. Desuden ankom Mette, som skal være med til ringmærkningen de næste par dage.

Dagens fangster og genfangster:

Folk på stationen: Freya G. Mørup-Petersen, Alexander Brandt, Søren Mygind, Mette Helene Brede, Per Ekberg, Luise Ekberg og Ellie.

Første runde startede stille med en enkelt havesanger, men denne tendens ændrede sig hurtigt på runde to, hvor det blev tydeligt hvad dagens fugl var. Nemlig gærdesangeren (Curruca curruca) der allerede nu er påbegyndt trækket sydpå. hele ni gærdesangere blev det til i dag, og langt størstedelen af disse gærdesangere var ungfugle, som blandt andet kendetegnes ved at havde brunlige yderste halefjer, i modsætning til de gamle fugle med renere hvide yderste fjer på halen.

Med hele 30 fugle inden den sidste runde og et vel af forskellige arter, var vi allerede godt tilfredse, men en stor overraskelse ventede os i form af en stor, og meget larmende fugl. En ung stor flagspætte (Dendrocopos major), havde fundet vej til vores net, og lige så glad jeg var for at ringmærke den smukke fugl, lige så utilfreds lød den over situationen.

1k gærdesanger. Med mørkegrå øjne der ofte hos ældre fugle er varmere hasselbrune.

1k tornirisk (Linaria cannabina) han. De unge fugle kan kønsbestemmes på hvor tykke de hvide kanter er på de midterste svingfjer er. Her med tykke tydelige kanter der næsten går helt ind til fjerskaftet, en klar han.

Smuk 1k Stor flagspætte med den meget udbredte røde isse, samt ret brunlige udtryk.

Dagens bedste fugl.

På Stationen: Alexander Brandt, Bente Flyvbjerg Pedersen og Søren Mygind 

På de første to runder fanges der ofte flest fugle, men i dag skulle vil helt hen til tredje runde før de første fugle gik i nettene. Samtidigt blev den sidste runde dagens bedste, så det virker som om, at fuglene sover længe her i sommerferien.

På en stille dag, som i dag, benyttes tiden ofte til at kikke ekstra godt på fuglene samtidigt med, at kriterierne for aldersbestemmelse repeteres. Så er vi bedre rustet til de dage hvor det rigtigt går løst og tingene skal gå hurtigt.

Som eksempel herpå blev der kikket godt på Gærdesangeren (Curruca  curruca)  på billederne nedenfor.

En ung Gærdesanger er kendetegnet ved at den yderste halefjer ikke er rent hvid men har et brunligt anstrøg i det hvide på den yderste halefjer. Samtidigt er der ikke nogen hvid spids på den næst yderste halefjer. Endeligt er den halefjer mere spids end på en 2 k+ fugl Overbevist om at Gærdesangeren er en ung fugl gås der videre med at kikke på opbygningen af dækfjerene: Fjerene på unge fugle er generelt mere løse i teksturen end fjerene på ældre fugle. Dette kan bl.a. ses på dækfjerene og ved at øve sig herpå kan dette være værdifuld viden lidt længere henne på sæsonen når de unge fugle udskifter nogle af deres store dækfjer med voksne fjer. Gennem et kendskab til fjernes tekstur kan en aldersbestemmelse af fuglene således foretages.

Hale af ung Gærdesanger. Bemærk det brunlige anstrøg på den yderste fjer og manglen på lyst i spidsen på den næst yderste. Det viser det er en ung Gærdesanger

Dækfjer af ung Gærdesanger er ofte løse i strukturen.

Som nævnt var de sidste to runder de bedste med i alt 8 af dagens 13 fugle, heriblandt en fin Gulspurv (Emberiza citronella), som viser sig frem på billedet nedenfor.

Gulspurv

På stationen: Bente Flyvbjerg Pedersen og Søren Mygind

Efter 30 mærkninger i går og fortsat fint og stille vejr havde vi forventninger om en dag med et tilsvarende antal fugle eller lidt lavere. De første to runder var dog helt uden fugle hvilket derfor overraskede os noget. Den tredje runde var også uden fugle ind til der i det sidste net sad 5 fugle. Her i blandt en Sivsanger, som var sæsonens første og ny mærkningsart for Søren. Så var dagen lige som skudt i gang. Sivsangeren med tydelig øjenbrynsstribe ses på billedet nedenfor.

Sivsanger

Resten af dagen forløb stille og roligt men vi blev dog belønnet med en Træløber, som vanen tro gjorde, at en række karakterer og mål blev taget i laboratoriet, så vi kunne udelukke Korttået træløber (Certhia brachydactyla). Træløberen ses på billedet nedenfor.

Træløber

I dag forlod Freja, Heidi og Boris stationen, efter at de har været her i 5 dage. Det er første gang vi har haft en familie med et barn på 20 måneder boende, men det har været en meget positiv oplevelse. Fridas store glæde når hun stolt kom og viste at hun havde fanget en bille eller en edderkop var absolut gengældt. Heidi og Boris varetog på skift pasning af Freja og deltagelse i ringmærkningen. Den lille families besøg ved Gedser Fuglestation kan forhåbentligt inspirere andre naturinteresserede børnefamilier. De skal vær meget velkomne her på Gedser Fuglestation. Et afskeds billede af familien ses nedenfor.

Boris, Freja og Heidi

På stationen: Søren Mygind

Allerede i går aftes var de sidste dages først meget regnfulde og siden blæsende vejr blevet udskiftet af stille vejr hvor solen kikkede gennem skyerne. Forventningerne til i dag var derfor væsentlige højere end de havde været de sidste dage og vi blev ikke skuffede.

Vi endte således på i alt 30 mærkninger, hvor specielt Kærsangerne markerede sig stærkt med 15 individer. Dagens næst talrigeste fugl var Gulbugen (Hippolais icterina) hvoraf 8 gik i nettene og fik ring på.

Samtlige Kærsanger var i deres andet kalender år eller ældre (2 k+) medens der blandt Gulbugene både var fugle i deres første kalenderår (1k) og fugle som var i deres andet kalenderår eller ældre (2 k+).

En 1 k Gulbug kan være noget lysere end en typisk 2k + Gulbug og kan derfor ved en overfladisk betragtning minde lidt om en Kærsanger, som det fremgår af billedet nedenfor. En typisk 2k + Gulbug adskiller sig derimod klart fra Kærsangeren ved at være mere gul som det fremgår af det næste billede nedenfor.

Endeligt adskiller Kærsangeren sig fra Gulbugen ved at have lyse halmfarvede ben, en mere kileformet hale hvor de yderste fjer er tydeligt kortere end de midterste og ved at underhaledækfjerene er lange i forhold til længden af halen. Se det sidste billede nedenfor for en illustraton heraf.

Til venstre ses en 1 k Gulbug medens der til højre ses en 2 k + Kærsanger. Bemærk at Gulbugen er forholdsvis lys og derfor ved en overfladisk betragtning kan minde om Kærsangeren.

Til venstre ses en 2 k+ Gulbug medens der til højre ses en 2 k + Kærsanger. Bemærk at 2 k + Gulbugen er tydeligt mere gul end Kærsangeren.

I modsætning til Gulbugens næsten lige afskårne hale er Kærsangerens hale mere kileformet, da de yderste halefjer er kortere end de midterste. Samtidigt er underhaledækfjerene tydeligt længere end de er på Gulbugen. Endeligt er Kærsangerens ben lyse i modsætning til Gulbugens mørkt blågrålige ben.

Kærsangeren yngler ikke i haven omkring Gedser Fuglestation og de fugle vi mærker er alle fugle på træk. At Kærsangerne er klar til efterårstrækket ses blandt andet på en fedtscore på 4 eller derover, hvilket viser at Kærsangerne har fyldt tanken med brændstof og er klar til at tage af sted. Gulbugene derimod har generelt en lav fedtscore på 0-1 hvilket viser at Gulbugene ikke har fyldt tanken med brændstof og derfor nok ikke er klar til at starte efterårstrækket. Flere af de Gulbuge vi mærker er derfor nok fortsat lokale ynglefugle og unger deraf.   

På stationen: Freja Valnert, Heidi Christiansen, Boris Valnert og Søren Mygind

Det var med nogen spænding vi stod op her til morgen for at vurdere om regnen fra i går var drevet over så vi igen kunne komme i gang med at fange og ringmærke fugle. Heldigvis var det tørvejr fra morgenstunden og vi åbnede i alt 184 meter net.

De fugle vi mærker ved Gedser Fuglestation kan helt generelt ikke lide at flyve i regnvejr og vi forventede derfor ikke det store rykind af trækfugle efter det ekstreme regnvejr i går. En forventning, som samtidigt blev forstærket af at der fra morgenstunden blæste en kraftig vind fra syd, syd vest.

Vores forventninger kom til at holde stik. At der ikke er sket den store udskiftning af fuglene ses bl.a. på at vi mærkede relativt få fugle og ved at antallet af aflæsninger af tidligere mærkede fugle var lige så højt som antallet af nye mærkninger.

Samtidigt bar flere af de mærkede fugle tegn på, at være unger af lokale ynglefugle eller lokale ynglefugle. Såvel en Tornirisk (Linaria cannabina) som Blåmejsen (Cyanistes caeruleus) på billedet var i en udpræget juvenil dragt, som viste at det ikke var mange dage siden de havde forladt reden. Samtidigt aflæste vi en Jernspurv (Prunella modularis) hun, med en tydelig rugeplet og en opsvulmet mave, som nok indeholdte et æg.  

Nu har vinden lagt sig og solen titter frem. Hvis dette gode vejr fortsætter til i morgen er der håb om lidt flere fugle end i dag. Og hvis der ikke kommer flere fugle er der under alle omstændigheder rigtigt dejligt på Gedser Fuglestation, hvor Freja på 20 måneder går rundt og finder biller og ederkopper og Bente kom i går for at besøge Søren og få lidt indblik i fuglestations arbejde.

På stationen: Freja Valnert, Heidi Christiansen, Boris Valnert, Bente Flyvbjerg Pedersen og Søren Mygind

Da vi før har været ude for, at metrologerne har taget fejl i deres forudsigelser af mængden af nedbør over Gedser valgte vi at stå op 3.45 for ved selvsyn at vurdere vejret. Fra vi stod op og halvanden time frem regnede det massivt hvilket var helt i sync med radaren og vejrudsigten. Kl. 5.15 var det derfor klart, at det ikke ville blive til ringmærkning i dag og vi valgte derfor at gå i seng igen og få et par tiltrængte ekstra timeres søvn.

På en køretur til Marielyst omtalte DMI’s vejrvagt i radioen, at der i dag bliver sat nedbørsrekord flere steder i Danmark. Jo vejret var virkeligt ekstremt.

Da jeg kom tilbage til GFU var Gert kommet på besøg for at deltage i åbent hus fra kl. 13-15. Et åbent hus, som vi arranger i samarbejde med Fyret, som er åbnet for offentligheden. Der var dog ingen der havde lyst til at se hverken Fyr eller Fuglestation i dag og det kan man egentligt godt forstå med det vejr. Men en hyggelig snak med Gert blev det da til.

På stationen: Freja Valnert, Heidi Christiansen, Boris Valnert og Søren Mygind