Gedser Fuglestation Blog
Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.
Se indlæg fra måned: jan. (3)feb. (17)mar. (31)apr. (30)maj (31)juni (30)juli (31)aug. (1)
Gang i Gærdesangerne (Curruca curruca), første Rørsanger (Acrocephalus scirpaceus) og hidtil største dag i efterårssæsonen
Efter flere dage med regn og blæst var der endelig en aften og tidlig nat med klart og stille vejr i kombination med nedbør fra omkring kl. 02.00 og det var derfor med høje forventninger vi gik ud og åbnede nettene klokken halv fem. Det var således vores forventning, at det klare og stille vejr ville sætte gang i fuglene og, at nedbøren sidst på natten ville få dem til at gå ned på Gedser Fuglestation. Endeligt var den svage vind i det rigtige hjørne fra vest. Og lad det være sagt med det samme. Vi blev ikke skuffede.
De seneste dage havde Gærdesanger været en af de fugle der havde markeret sig med relativt høje tal og det kom til at holde stik med 25 Gærdesanger inden for standardtid og 29 i alt. Samtidigt fik vi årets første Rørsanger.
Rørsanger og Kærsanger (Acrocephalus palustris) ligner hinanden til forveksling og det var da også først, da vi målte længden af vingen og længden af den såkaldte ”notch” på anden svingfjer, at vi blev klar over at vi havde fanget efterårets første Rørsanger. Rørsangeren udmærkede sig således ved at have en vingelængde på kun 64 mm medens de Kærsanger vi har mærket ind til nu har haft vingelængder på knapt 70 mm og op til 74 mm.
En ”notch” er en betegnelse for en indskæring på den inderste fane af en svingfjer. Som det, måske, kan ses på billedet nedenfor har både Kærsanger og Rørsanger en indskæring på den anden svingfjer talt udefra. Når svingfjerene tælles skal man huske på, at den første svingfjer ofte er kort og ikke kan ses. Den anden svingfjer er derfor den første af de yderste synlige håndsvingfjer på billederne nedenfor. På Kærsangeren er notchen kortere end på en Rørsanger. I det skema der ses på væggen bag fuglene kan man således slå kombinationen af vingelængde og notch op og på den måde artsbestemme fuglen.
Rørsanger til venstre og Kærsanger til højre. Bemærk forskel i længde af notch og vinge.
Desuden måler vi afstanden fra næbspids til kraniet. Afstanden divideres herefter op i vingelængden. Hvis divisionen giver et relativt stort tal er det en Kærsanger og hvis det er lille en Rørsanger. Eller sagt med andre ord udtrykker forholdet at Kærsangeren er langvinget og ikke helt så fladpandet og langnæbbet som Rørsangeren. Måske kan du se, at Rørsangeren til venstre på billedet nedenfor er mere fladpandet end Kærsangeren.
Ud over mål, som er afgørende for bestemmelsen og skal tages, benytter vi os naturligvis også af helhedsindtryk og farver. Specielt på overgumpen og nederst på ryggen har Rørsanger generelt et lidt varmere rødligt skær end Kærsangeren, som har et lidt koldere grågrønligt skær. Men det er små nuancer, som ofte skal opleves flere gange før det rigtigt kan erkendes. Kan du se det rødlige skær på Rørsangeren på billedet nedenfor?
Rørsanger til venstre og Kærsanger til højre. Bemærk farvenaucer og lyse spidser på Kærsangerens svingfjer.
En karakter som ofte nævnes i den almene litteratur er at Kærsangeren har lyse spidser på svingfjerne, hvilket passer fint for de to fugle på billedet ovenfor. Endelige har Kærsanger tydeligere øjenbrynstribe end Rørsangeren, hvilket kan ses på billedet nedenfor hvor de to fugle ses face to face.
Rørsanger til venstre og Kærsanger til højre. Bemærk forskelle i øjenbrynstriben og hvor fladpandet hvovedet ser ud,
Bortset fra en times pause, på grund af regn, fortsatte Freya og Alexander med at mærke til klokke seks og blev blandt andet belønnet med en smuk Rødstjert (Phoenicurus phoenicurus) han (se foto) og sæsonens blot anden Sivsanger (Acrocephalus schoenobaenus). Så i dag har alle almindelige arter af slægten Acrocephalus været i nettene.
Rødstjert han (2k+).
Udover den megen aktivitet ved nettene fik Freya og Alexander renset to små damme op og fyldt frisk vand i. Specielt Alexander ofrede sig ved at grave bundslam væk med de bare næver. Dammene er anlagt for at tiltrække tørstige fugle til områderne omkring nettene. Så må vi se om det hjælper i de kommende dage.
I dag sagde vi farvel til Mette, som udover at deltage i ringmærkningen har gjort en stor indsats med rengøring i laboratoriet og med at trimme græskanter omkring huset. Tak for det og på gensyn på GFU.
På stationen: På stationen: Freya G. Mørup-Petersen, Alexander Brandt og Søren Mygind.