Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (79)2023 (292)2022 (265)2021 (271)2020 (268)2019 (239)2018 (214)2017 (236)2016 (169)(se alle)

Så er løvserne startet

tirsdag 25. august 2020
af Anton Liebermann

I dag var dagen det skulle ske. Efter 3 dage med meget lidt udskiftning af fugle, og middel til hård vind, var dagens vejrudsigter rigtig fine for et lille fald. Nu måtte det første alvorlige ryk af løvser simpelthen komme. Mens nettene blev sat op blev det noteret, at vejret var meget køligere end den sidste måned. Dette plejer også at være et godt tegn på, at nu vil fuglene afsted. Alt tegnede på en fin dag. Desværre havde det regnet mellem 2:30 og 4:30, så jeg var lidt bekymret på, om det mon havde dræbt trækket. 

Jeg kunne dog hurtig erkende, at der var kommet lidt fugle til haven, da lige efter endt netopsætning, kunne vi pille en kærsanger, en bynkefugl og en gærdesanger ud af F3. Vi ventede dog lige 20 minutter, inden første runde blev gået. Og første runde blev da også til en rigtig fin en af slagsen, hvor at hele 134 fugle blev fragtet tilbage til labbet. Det passede lige med at Alex kunne smutte på næste netrunde, mens Joshua og mig startede mærkningen. Det var dog hurtigt at mærke, at det store ryk allerede var over, så vi besluttede at tage vingemål, vægt og fedt på alle fugle. Da tredje netrunde blev igangsat, var alle fugle mærket - og vi var klar til mere fuld skrue.

Det kom dog aldrig rigtig igang igen, men holdte en fin jævn 15-20 fugle per runde resten af dagen. Vi holdte nettene oppe til klokken 21 i håb om en høgesanger eller endnu et stort ryk, og der sad da også 4 gule vipstjerter, som ville gå til overnatning i haven - så lidt fik vi da ud af det.

DSC 0891Der gemte sig en del adulte Gærdesangere iblandt i dag, hvilket må betyde, at der er endnu flere 1k’er på vej… Her er en af dagens rigtig smukke 2k+ gærdesanger.

Dagens mærkning gik til endnu en Vendehals røg i Ø7 hen af middagstid, og blev en fin ny mærkeart for Joshua. Og med dagens antal af gærdesangere, så har vi hermed slået august rekorden for den art. Det vil sige at den måned vi er i nu, der skriver vi rekord på Gærdesanger - og der har i Gedsers historie aldrig været ringmærket så mange, som det vi har gang i lige nu.

Dejlig kvantitet dag, men stadig lang vej til GFU løvsanger rekorden på 716 fugle, vi kom på 126 fugle. Se hele dagens resultater herunder:

Total ringing:

Vendehals / Eurasian Wryneck 1, recaptures 1
Skovpiber / Tree Pipit 2
Gul Vipstjert / Western Yellow Wagtail 4
Jernspurv / Dunnock 1
Rødshals/ European Robin 1
Rødstjert / Common Redstart 17
Bynkefugl / Whinchat 1
Gulbug / Icterine Warbler 2
Kærsanger / Marsh Warbler 2
Rørsanger / Reed Warbler 2
Gransanger 2, recaptures 3
Løvsanger / Willow Warbler 126
Gærdesanger / Lesser Whitethroat 46, recaptures 16
Tornsanger / Common Whitethroat 29, recaptures 10
Havesanger / Garden Warbler 22, recaptures 5
Munk / Eurasian Blackcap 34, recaptures 2
Skovsanger / Wood warbler 1
Fuglekong / Goldcrest 1
Grå Fluesanpper / Spotted Flycatcher 2
Broget Fluesanapper / Pied Flycatcher 17
Spætmejse / Eurasian Nuthatch 1
Rødrygget Tornskade / Red-backed Shrike 2 
Skovspurv / Tree Sparrow 4
Grønirisk / European Greenfinch 1
Tornirisk / Common Linnet 2

Totals: 323 new ringed, and 37 recaptures

Hans kiggede ud i dag, og havde en masse gøremål. Det samme havde vores to dejlige huskvinder, som gav huset den helt store hånd - så det rigtig skinner før DOF hovedkontor kommer herned i weekenden.

Philip og Høyer kom hjem fra Odden hen over middag, hvor der ikke rigtig var mere at tælle. Det eneste de rigtig havde at berette om i dag var en lækker Blå Kærhøg gammel hun, og 9 spidsænder som tog turen hen over dem. Se lidt fotos fra odden herunder.

IMG 9909IMG 9926

I morgen lover de rigtig ringe vejr, så vi er på vej mod odden for at mærke nogle vadefugle. Det er altid spændende, og vi glæder os til hvad det giver. Det er første gang Joshua og Alex prøver det, så der er lidt spænding! Vejret er dog perfekt med småregn, belmørkt med ingen måne eller stjerner, og fin blæst!

Det skal nok give noget.

De gladeste hilsner 

Anton