Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (79)2023 (292)2022 (265)2021 (271)2020 (268)2019 (239)2018 (214)2017 (236)2016 (169)(se alle)

Hvad byder man uventede gæster ? En aflæsning !

tirsdag 13. oktober 2020
En dag med stort og småt - Traner og Fuglekonger vakte opsigt på spidsen af Gedser Odde.
af Michael Bjerregaard og Ole Friis Larsen

Trækket på Odden: En smuk dag med næsten ingen vind og skyer. Temperaturen steg fra 9 grader ved solopgang til 15 grader midt på eftermiddagen. Det trak lokale folk til, og vi fik fornem assistance til registrering af trækket, som på nogle punkter var noget sparsomt, men alligevel bød på masser af fine fugle.

På odden rastede og fouragerede mange småfugle, især Fuglekonger (Goldcrests), men også Gærdesmutter (Wrens), Blåmejser (Blue Tits), Gransangere (Chiffchaffs), Stillitser (Goldfinches) og en flok Bjergirisker (Twites) i krat og buske ganske tæt på folk, så de små fugle rigtig kunne nydes. Flere kom og spurgte, hvad det var for nogle fugle.

1310 Fuglekonge b 1En af  Europas mindste fugle, Fuglekongen (Goldcrest) vakte opsigt på odden ved at fouragere talrigt og ganske tæt på folk. Foto: Ole Friis Larsen/GFU.

Flere spurgte også til kaldene fra hundredvis af Traner (Cranes), som kom ind fra havet, og en del trak ind over land, før de fortsatte videre over vandet mod sydvest.

1310 Trane b 1En af Europas store fugle, Tranen (Crane) påkaldte sig bogstaveligt talt opmærksomhed med det karakteristiske kald fra flere tusinde fugle, som skød genvej ind over land i mange store flokke. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Mindre opmærksomhed vakte talrige flokke af Ringduer (Wood Pigeons) i titusindvis, men de fløj også højt, og trak ud i stor afstand fra odden.

Tre overtrækkende Bjerglærker (Horned Larks) blev opdaget på kaldet og siden set. De var nok alligevel dagens højdepunkt for de forsamlede fuglefolk. Det er en sjælden art ved sydspidsen af Danmark.

På havet skete, der ikke meget, men Ederfuglene kom dog forholdsvis pænt og nåede op over 7.000, før vi lukkede og slukkede for observationerne efter tre timers ekstra tid oven i de fem standardtimer.

Ringmærkningen: 
Da vi åbnede nettene kunne vi høre Rødhalse (Robin) og Fuglekonger (Gold Crest), dog ikke så massivt som i går. Vi åbnede lidt flere net i dag, så vi ikke risikede at falde i søvn pga. mangel på fugle. Det var der dog ikke fare for, da der var fint med fugle i haven. Klokken 09.00 så og hørte Daniel og jeg en hvidbrynet Løvsanger (Yellow-browed warbler) kalde og subsynge ved det nordlige hejsenet, desværre fløj den mod syd og forsvandt, vi så eller hørte desværre ikke mere til den. 
Men så måtte vi blive tilfredse med besøg i netten af mange udlandske aflæsninger i dag, hold nu fast : 

En finsk mærket Grønsisken  (Sisken)
En finsk mærket Rødhals (Robin)
En spansk mærket Gransanger (Chiff Chaff ) 
En svensk Rødhals 

De blev alle kigget grundigt efter i fjerene og fik taget billeder af deres fine ring. 

131020.JPG

Se dagens observationer fra Gedser Odde i DOFbasen her

Folk på stationen: Søren Mygind, Daniel Whitelegg, Michael Bjerregaard, Ole Friis Larsen, Flemming Pagh Jensen (observatør, bor ikke på stationen).