Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (85)2023 (292)2022 (265)2021 (271)2020 (268)2019 (239)2018 (214)2017 (236)2016 (169)(se alle)

Stadig pænt træk i haven

lørdag 7. november 2020
af Henrik Jørgensen

Da vinden havde lagt sig mere og der i går aftes havde været lidt tåge vidste jeg at der nok ville komme lidt fugle og ganske rigtigt var der pænt med fugle i haven og i nettene.

Jeg kunne lige følge med og holde tiden på runderne uden at skulle lukke nogle net ned, men da der efter et par timer begyndte at komme småflokke af både grøn-og gråsisken i nettene måtte jeg ind og hente Daniel.

Det store ryk stoppede dog kort efter, men der var stadig pænt med fugle i haven og især rødhals og fuglekonger.

Dagen endte på 139 ringmærkede og det er et ret stort antal nu i november, men det skyldes måske at det stadig er så mildt nordpå så der stadig er føde og det så næsten kun er de fugle som trækker til Afrika som er trukket væk.

Dagens store overraskelse var på første runde hvor jeg så at der hang noget i bunden af spurvehøgnettet og det viste sig at være en skovsneppe og det var første gang jeg havde fanget en.

Her til aften prøver vi både at fange ænder og ugler ved stationshaven, så vi må se om vi er heldige lige som i går, så er vi det kommer der selvfølgelig en opdatering.

Dagens ringmærkning:(skovsneppen står dog ikke på listen så totalen er 139/woodcock is not listed so total is 139 ringed).

07112020.JPG