Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (88)2023 (292)2022 (265)2021 (271)2020 (268)2019 (239)2018 (214)2017 (236)2016 (169)(se alle)

En enkelt solsort

mandag 15. marts 2021
af Henrik Jørgensen

Som forventet ville der være kraftig vind til morgen og vi gik sammen ud for at se hvilke net som kunne sættes op og det blev kun til 6 net som kunne sættes op. Da det i perioder dryppede lidt blev det til flere runder, men da klokken blev 8 og det begyndte at regne rigtigt valgte vi at lukke nettene ned for dagen. Dagen gav dog en ny solsort.

Fra middag gik undertegnede ud nogle timer på odden da vejret umiddelbart så godt ud, men kort efter trak det sammen og så måtte jeg stå i læ for vind og regn under huset. Der var pænt med fugle som rastede og en pæn del lå i læ for vinden tæt på kysten. Det var let at se ederfuglene da de lyse hanner virkligt var synlige, de blev dog ikke talt men der var et pænt stykke over 1000. Der var en hel del sortænder som både rastede og trak forbi. Helt tæt på kysten lå de flotte havlitter som trods det lidt triste vejr var i forårshumør. Der kom en hel del trækkende toppede skallesluger forbi og også ca 25 sanglærker som trak ud over havet. 

Om eftermiddagen kom Rasmus Momme som skal være her en lang periode.

I skrivende stund er Nina og Rasmus oppe ved Birkemose og prøve at fange fugle med lys, så lykkes det kommer der opdatering på det.

Dagens ringmærkning/Todays ringing:

Solsort/Blackbird 1