Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (88)2023 (292)2022 (265)2021 (271)2020 (268)2019 (239)2018 (214)2017 (236)2016 (169)(se alle)

Der findes ikke dåligt vejr

lørdag 27. marts 2021
...men det må gerne stoppe med at blæse... tak <3
af Rasmus G. Momme

Endnu en dag er gået. En rigtig dejlig dag, hvor vi har fået nået en masse! Lige nu sidder vi, næsten andægtigt stille, rundt om i stuen med lyset slukket – for det er jo Earth Hour <3 Tænk at man kan sidde og være så træt, når man endda næsten fik lov til at sove længe – for første gang i evigheder (eller sådan føltes det i hvert fald!)

Hans kom nemlig forbi i går aftes, og varslede dårligt hver om morgenen med både regn og meget blæst. Henrik tog bravt tjansen med at stå op og se vejret an, og sætte så mange net op som muligt. Nina og jeg fik således lov til simpelthen at sove længe – eller… så længe som man nu kunne! For når man nu trods alt har fået vendt sit indre ur en anelse, så gider kroppen pludselig ikke sove længe mere?! Jeg vågnede såeldes kl. 6… men efter at have ligget lidt tænkte jeg ’det skal være løgn’, og fik så tvunget mig selv til at sove videre indtil 7:30. Tænkt at det skulle overgå en… ikke at kunne sove længe!?

Hans kom i går aftes for at aflevere Philip. Han skal være her hen over påsken, og obse og tælle – så det bliver super hyggeligt! Philip har medbragt masser af god energi, og har gladeligt hjulpet til med alle dagens gøremål – mere kan man jo simpelthen ikke ønske sig af en frivillig observatør!

Selvom regn og blæst gjorde at standardtiden ikke kunne nås med ringmærkning, lykkedes det alligevel Henrik at fange samfulde 13 fugle! Dertil endda årets anden rødtoppet fuglekonge, og en gransanger med ring på, som efter aflæsning viste sig at være mærket her i haven som 1k sidste år! Nina og jeg brugte tiden med at få ordnet datatjek, og efterfølgende fik vi alle rengjort hytten!
Philip obsede lidt ude fra folden, men obs-forholdene var ikke skide gode i møgvejret… han fik dog 2 dværgfalke lige i smasken som belønning!

Bo Kayser kom forbi og fortalte, at den nordiske lappedykker igen var på plads i lystbådehaven inde i Gedser. Tredje gang måtte være lykkens gang, tænkte jeg, så jeg og Philip lånte Ninas bil, og kørte til lystbådehavnen, hvor vi ganske rigtig fandt lappedykkeren, og så den super godt! Den er begyndt at komme i en lidt spøjs overgangsdragt. Jeg håber den bliver her hele foråret, for så ender den jo med at blive sindssyg flot!

nordisk2
Den lækre lappedykker fra Gedser Lystbådehavn

 
Hen på eftermiddagen klarede det op – så Nina og Philip satte op til at ordne nogle flere af den store pose net som skal tjekkes igennem! Jeg hjalp til med de første, og nåede så ud at løbe en tur – og fik endelig tid til at lave nogle udstrækningsøvelser, som jeg ellers havde håbet på jeg kunne gøre hver dag! Men det er ikke altid nemt at nå det hele, for dagene bliver hurtigt fyldt med indhold som man bor på Fuglestation.

Nu har Philip, Nina og jeg forædt os i lækre, hjemmelavede pizzaer med svampe og kartoffel, og nu er vi alle sammen mere end grydklar!

 

Kys kys og godnat

 

 

Dagens mærkning:

270321