Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (89)2023 (292)2022 (265)2021 (271)2020 (268)2019 (239)2018 (214)2017 (236)2016 (169)(se alle)

Hvor skal man dog starte!

tirsdag 30. marts 2021
af Nina Yasmin Ali & Philip Elbek

Den her dag har været helt ubeskriveligt god, så man næsten ikke ved hvor man skal starte. 

For det første har det bare været fantastisk vejr og der har været fint med fugle i nettene. På sidste runde fik vi to hvide vipstjerter - den ene med ring og den anden uden ring - fed ny mærkeart!

Herudover havde vi glæden af et uventet besøg fra Johan på 6 år og hans farfar der gik med på mange af netrunderne og var meget begejstrede og interesserede i ringmærkningen og i fugle generelt - så hyggeligt!

Dernæst kom Rasmus Mommes forældre på besøg med frokost og kage som vi spiste ude i haven i det dejlige solskin. Lige inden at vi alle skal til at køre et smut til Bøtø for at se efter atlingand, kommer meldingen: hærfugl set i Nykøbing Falster - og vi skal bare af sted!

IMG 4488Endnu en korttået træløber fandt vej til dagens ringmærkning! Foto: Rasmus Momme

IMG 4507Den ene af de to hvide vipstjerter fra i dag, han, 2k. Foto: Rasmus Momme

IMG 4555Vi havde ovenikøbet en ny flot måler i fælden i dag, Broget vintermåler, Biston strataria. Foto: Rasmus Momme

Der går ikke længe før vi sidder i bilerne og kører afsted. Da vi kommer frem går der ikke mere en 5 sekunder før vi ser den. Kæmpe succes!!

IMG 4498
Hærfuglen holdt i 15 minutter til på en legeplads og var meget tillidsfuld. Foto: Philip

Vi stoppede ved Bøtø på vejen hjem og så 2 fede rørhøge og 1 blå kærhøg. Rørhøgene er virkelig overalt hernede lige pludselig! Tæt på p-pladsen så vi også dette MEGA cute pindsvin som virkede hel søvndrukken. Den er måske lige vågnet efter en lang søvn :) 

IMG 4600
Sødt pindsvin ved Bøtø. Foto: Philip

På odden skete der meget på ederfuglefronten og der blev talt næste 13000 på 7 timer. 3 rørhøge trak forbi og 9 spurvehøge kom indtrækkende. Der begynder at ske lidt på den front og i morgen ser god ud for flere rovfugle! 

 

Dagens ringmærkning/Todays ringing:

forsinket blog

Folk på stationen: Henrik Jørgensen, Rasmus G. Momme, Philip Elbek og Nina Yasmin Ali