Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (89)2023 (292)2022 (265)2021 (271)2020 (268)2019 (239)2018 (214)2017 (236)2016 (169)(se alle)

Så gik proppen af ketchupflasken!

onsdag 31. marts 2021
af Henrik Jørgensen

I går kom der ikke en masse fugle som jeg egenligt havde forventet da der havde været meget vind et par dage, men så til morgen kom der gang i især rødhals, jernspurv og fuglekonger. Det var så godt som vindstille og der var pænt med fugle på hver runde. Rødtoppet fuglekonge var der hele 7 nye af i dag, hvilket er et ganske pænt antal.

Ude på Odden havde de årets første landsvale, hvilket er tidligt.

Efter nettene blev lukket blev dagens mærkning tastet ind og lidt datatjek blev lavet.

Resten af dagen blev det faktisk sommerlige vejr nydt. Nina og Phillip var ude og bade, men undertegnede nøjes dog med en gåtur ind til Gedser og nyde solen ved havnen.

Til aften lavede Nina og Phillip et stort stykke arbejde med det sidste datatjek så alt for første kvartal var tjekket.

Nu er vi alle trætte efter en lang men dejlig dag. I morgen er vi klar til endnu en super dag her nede på Danmarks sydligste sted.

IMG 57452757Dagens nye årsart, en 2k hun, husrødstjert. Foto: Bo Kayser

 

Dagens mærkning/Todays ringing:

310321