Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (101)2023 (292)2022 (265)2021 (271)2020 (268)2019 (239)2018 (214)2017 (236)2016 (169)(se alle)

Vi trodsede vinden!

onsdag 7. april 2021
af Rasmus G. Momme

Det blæser stadig godt fra vest hernede på Danmarks sydligste spids. Nogen vil sige lidt for godt. Det siger vi… for vi er lidt trætte af blæsten!

Men i dag trodsede vi blæsten, stod op en en time før solopgang, og fik hele 112 netmeter sat op i haven. Ret godt klaret hvis jeg selv skal sige det, men meget af den nordlige have lå heldigvis forholdsvis meget læ.
Men selvom over en 3. del af havens net var rejst, er fuglesituationen stadig for sløv til at der rigtig skete noget… der er simpelthen ikke mange nye fugle i øjeblikket med al den vind, og over halvdelen af dagens fugle var genfangster... Vi går og glæder os til den lægger sig, og der forhåebntlig virkelig kan komme skub i sagerne!

Meeeen nu skal det ikke blive for ynkeligt det hele. For for første gang i 3 dage, havde vi faktisk nye fugle i nettene!! Hele 6 stks, hvilket jo er dybt ringe, men hold op hvor var det ikke desto mindre dejligt faktisk at kunne mærke nogle fugle!

bogfinky
Det er utrolig så glad man kan blive over synet af sådan en 2k han bogfinke i nettet, blot pga. det faktum, at den ikke havde ring på!!

Højdepunktet blev på runden kl. 10. Bo Kayser var på et kort besøg, og da jeg kommer tilbage fra huset fra labbet, sidder han på bænken foran hoveddøren og siger: ”der sidder en stillits lige derovre i nettet.” Yaaaay! Vi har undret os over, hvordan der ikke var røget en eneste stillits i nettene endnu. Så en ny art for sæsonen blev det alligevel til på sådan en stille dag.

stillitz
Det er altså bare en helt utrolig voldsom pæn fugl!

Efter mærkningen var Henrik og jeg flittige og fik ordnet en masse praktisk: Henrik rev grene sammen, under netbanerne og på de åbne arealer, og jeg rengjorde hele labbet, så det er shiny og ready til når Gedser snart (forhåbentlig) går amok fuglemæssigt! Vi fik også vasket fugleposer, Henrik fik vasket tøj, og jeg fik ordnet en masse på min private to-do liste – så alt i alt en rigtig produktiv dag!

maage kaspisk
Bare for at vise et billede fra Odden - dog ikke fra i dag - men fra d. 5. en smuk 3k kaspisk måge, som blev bestemt med hjælp fra altid hjælpsomme og skarpe Anders Odd

 

Ka I ha' det <3

 

 

Dagens mærkning:

070421 blogz