Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (93)2023 (292)2022 (265)2021 (271)2020 (268)2019 (239)2018 (214)2017 (236)2016 (169)(se alle)

En smuk dag med én grå fugl

lørdag 10. april 2021

D. 10 april 2021 skulle desværre ikke gå over i historien som den vildeste dag på Gedser Fuglestation… men en ganske udmærket dag blev det dog! Vi havde håbet at den svage vind og det milde vejr ville have bragt nogle fugle med sig, især efter de forrige dages blæst og sjask: Men da vi 05:20 gik ud for at åbne net, var der nærmest ikke én fugl der sagde noget… shit, det bliver nok en stille dag alligvel…

Men helt stille blev det heldigvis ikke, for 21 nye fugle blev det til – plus en ny mærkeart til undertegnede! En dejlig, dejlig gråspurv hun. Det er ikke mange af dem der bliver fanget herude i fyrhaven, så det var en virkelig lækker overraskelse – den er større i hånden end man lige tror, sådan en gråspurv!

Graaspurv


Henrik gik på Odden efter endt mærkning, og jeg kørte – efter en spontan, ikke-så-planlagt middagslur – en tur til Bøtø. Jeg havde slet ikke besøgt stedet endnu i år, og det er bare et lækkert sted: rørhøge, havørn, dansende traner, masser af gæs, masser af ænder, og allerbedst var der hele 8 atlingænder eller flere! Det kan tælles på meget få fingre hvor mange gange jeg har set atlingand i Danmark, så det var en lækker årsart!

I morgen lover vejrudsigten regn… og masser af det!... Så det bliver spændende hvor meget vi kan få mærket. Men lad os nu se!


Møs møs <3

 

 

Dagens mærkning:

10042021 blogz