Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (79)2023 (292)2022 (265)2021 (271)2020 (268)2019 (239)2018 (214)2017 (236)2016 (169)(se alle)

Gulirisk i dag - ugler i går

tirsdag 20. april 2021
af Rasmus G. Momme

En dejlig dag i dag:
37 fugle havde i alt fået ring om bener, efter nettene var lukket - og nordøstenvinden taget i betragtning, må det være et absolut godkendt resultat. Selvom vejret ikke er super til fugle, var det dog helt fantastisk at opholde sig i, med næsten ingen vind og fuld sol. Det fik den grad smådyr til at røre på sig, så hér kommer lige lidt kryb og kravl fra haven, bare fordi jeg ikke kan lade vær: 

groen sandspringer
En Grøn Sandspringer Cicindela campestris, nede ved havedammen - en umanerlig flot bille!

strataria
For anden gang, var der Broget Vintermåler Biston strataria på fælden. Vanvittig smuk natsværmer!

Men heldigvis var det ikke kun det gode vejr, der blev dagens hit: Midt på dagen, under en mindre løbetur rundt langs netbanerne efter en kålsommerfugl, som så desværre fløj ad helvedes til, hørte jeg nemlig pludselig en dejligt knitrende trillen: Gulirisk!!
Jeg havde brugt et par timer i går på at prøve at finde en i byen, da Louis havde givet mig et tip om, at de ofte har sangposter derinde. Det lykkedes desværre ikke, men jeg fik da lige genopfrisket deres sang på telefonen – og godt for det! For nu var der 2 der rastede langt væk i det høje hegn. Jeg kunne intet se på dem, men den ene knævrede løs, men de fløj lidt rundt efter hinanden. De forsvandt hurtigt igen – de trak formentlig ud. Men mega fedt!!

Men den allerbedste fortælling, er faktisk fra i går aftes. Der kørte Hans og jeg nemlig til Lolland, til et landsted som havde en natuglekasse med unger i – SOM VI SKULLE RINGMÆRKE!!
Det var en helt fantastisk oplevelse: At kravle op af en stige til en kasse i et træ, for at pille to små dunbolde, med næb og kløer, ud og sætte ring på dem. Fantastisk!

ugle 1

ugle 2

 

 

Dagens mærkning:

blogz 20042021