Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (86)2023 (292)2022 (265)2021 (271)2020 (268)2019 (239)2018 (214)2017 (236)2016 (169)(se alle)

Svaler og hærfugl

tirsdag 27. april 2021
af Henrik Jørgensen

Igen en super flot morgen med vindstille og fuldmåne, dog var det ret kold med 0,7 grader. Når man ser på Hele Danmark med temperaturen da jeg målte den her så var varmeste 6 grader i Jylland ved grænsen, og koldeste var omkring Horsens med minus 6 grader, sjovt at der er så stor forskel. Fuglemæssigt var fangsten inden for det normale med 26 mærkede, dog var der rigtigt mange genfangster fra i går og dagene før(17 stk), og nogle blev fanget flere gange så nettene blev lukket en halv time efter standardtid. En lille overraskelse på første runde(5.45) sad der en landsvale i et net så det er første ringmærkede for i år. Der sang en del munke og løvsangere til morgen, og et stykke op ad formiddagen begyndte landsvalerne at komme ind så jeg har set et stykke over 100 i løbet af dagen og også en enkelt digesvale.

Om eftermiddagen skulle jeg ned og mødes med 2 venner i fra Gedser i lystbådehavnen, og jeg når lige at sætte mig ned så kommer en fugl med meget lange vinger flyvende lavt over græsset på legepladsen og med det samme ser jeg at det er en hærfugl så jeg løber hurtigt over for at se efter den hvor den sidder på et lavt skilt hvorefter den flyver ud mod tangen i lystbådehavnen. Jeg får hurtigt ringet til Hans som hurtigt er fremme. Han går dog forgæves ud på tangen, men pludselig opdagen jeg den igen ca 50 meter fra hvor vi sidder så jeg får hurtigt ringet igen så nu fik han både set den godt og fotograferet den. De 2 jeg skulle mødes med var enig i at det var en flot fugl og især når den rejste toppen på hovedet.

2021 04 27 haerfugl IMG 5066

Dagens overraskende fund af en hærfugl ved Lystbådehavnen, absolut ikke hverdagskost!

Dagens ringmærkning/Todays ringing:

Landsvale/Swallow 1

Gærdesmutte/Wren 2

Jernspurv/Dunnock 2

Rødhals/Robin 5

Solsort/Blackbird 1

Munk/Blackcap 3

Gransanger/Chiffchaff 4

Løvsanger/Willow warbler 3

Fuglekonge/Goldcrest 1

Bogfinke/Chaffinch 1

Tornirisk/Linnet 2

Lille gråsisken/Lesser redpoll 1

Total 26