Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (87)2023 (292)2022 (265)2021 (271)2020 (268)2019 (239)2018 (214)2017 (236)2016 (169)(se alle)

Første mærkning i juli

fredag 2. juli 2021
Forsigtig opstart med mærkningen gav da en halv snes fugle
af Hans Lind

I disse dage har jeg besøg af mit 10-årige barnebarn Bastian, som holder rigtig meget af naturen. Derfor var det oplagt, at vi tog nogle timers ringmærkning på fuglestationen.

Vi startede først op med alle net åbne fra ca. 07.15, så jeg havde kun sat næsen op efter et par ganske få stykker. Men der var faktisk fugle på alle netrunder (hver halve time). Først på lukkerunden, der startede 10.15, var der ingen fugle.

2021 07 02 Bastian med tornsanger 074204

Bastian med en tornsanger

Det blev til 9 mærkninger og et par aflæsninger af egne fugle, så det var da helt fint - osse at have dejligt selskab af Bastian. Det var noget blæsende, op til 11 m/s fra vest, men uden nedbør.

2 af fuglene var årsunger, og resten var voksne fugle med rugeplet, så efterårstrækket af småfuglene er ikke begyndt endnu.

Fra tirsdag i næste uge kommer Jesper Brinkmann med sin datter Lærke på stationen nogle dage med mærkning af fugle.

Dagens ringmærkede fugle:

Gulbug, Icterine Warbler 2

Jernspurv, Dunnock 2

Hvid vipstjert, White Wagtail 2

Tornsanger, Common Whitethroat 1

Musvit, Great Tit 1

Gransanger, Chiffchaff 1

Solsort, Blackbird aflæsning/recapture 1

Gærdesanger, Lesse Whitethroat 1 aflæsning/recapture 1