Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2021 (197)2020 (268)2019 (239)2018 (214)2017 (236)2016 (169)(se alle)

Skovsanger

lørdag 7. maj 2016
af Rie Jensen

Da vi havde haft en del gransangere og løvsangere fik vi snakket om, hvornår den første skovsanger mon ville flyve i en af vores net. I netop den samme runde som snakken fandt sted, fik vi sørme årets første skovsanger! Selvom de andre phyller synger aktivt i haven, har vi dog ikke hørt skovsangeren synge endnu. Måske den allerede har forstsat sin rejse videre igennem landet i søgen på et passende territorie, da skovsangeren jo foretrækker at yngle i løvskov med især bøgetræer.

SkovsangerÅrets første skovsanger

Det var min første ringmærkede skovsanger, og af andre nye fugle på min ringmærkningsliste fik jeg mærket stillits og (årets anden) grå fluesnapper. Igen idag var det en stille dag med få fugle og med nogle genfangster. Da jeg kun skal være her på forlænget weekend håber jeg på en travl dag i morgen, inden studie og arbejde kalder mig til København igen. Vi håber på et vejrskift i løbet af natten, selvom det er synd at klage over vejret vi har i øjeblikket!

StillitsStillits

I haven har vi haft besøg af en kukkende gøg og en enkelt sjagger, som har holdt til i haven siden i går. Der har også været en ravn, der har fløjet rundt på de tilstødende marker ned mod Gedser Odde. Det er altid spændende at se, hvad der kan dukke op!

SjaggerFouragerende sjagger

Grundet få fugle i nettene fik Johanne set sit snit til at tage ned til Odden og se hvad dagen kunne byde på af trækkende fugle. Derfor blev ringmærkningen udført af Hans og undertegnede.


Total: 21

Skovsanger / Wood warbler - 1
Grå fluesnapper / Spotted flycatcher - 1
Rødhals / Robin - 1
Gærdesanger / Lesser Whitethroat - 3
Munk / Blackcap - 6
Gransanger / Chiffchaff - 2
Løvsanger / Willow wabler - 2
Stillits / Goldfinch - 2
Tornirisk / Linnet - 3