Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (241)2023 (292)2022 (265)2021 (271)2020 (268)2019 (239)2018 (214)2017 (236)2016 (169)(se alle)

Vinden gik i øst og det blev en stor høst!

søndag 22. august 2021
af Philip Elbek

Vinden gik i øst med en frisk vind, og nøj hvor har jeg glædet mig længe til denne dag ude på odden! Efter en uge med hård vind fra vest plus en helt vindstille dag, så måtte der ske noget med dette vejrskifte. Der gik ikke længe før de første småflokke af krikænder og sortænder trak forbi og vi fik lige pludselig ret travlt. Dette blev blandet med lidt vadefugle og flokke af almindelige kjover. Ja, flokke! To flokke på 9 blev obset i standardtiden hvilket var noget af et syn! I alt på de 9.5 timer som jeg sad derude trak der hele 38 kjover forbi!

IMG 8813
En mindre flok krikænder! Sådan sås de i løbet af det meste af obsperioden. Foto: Philip Elbek

Af krikænder blev det til 1349, hvilket er det fjerde største antal på lokaliteten. Af andre lækkerier kan nævnes 1644 sortænder, 24 sortterner, 160 skeænder, 456 hav-/fjordterner, 1 rovterne, 4 fiskeørne, 2 lærkefalke og en vandrefalk. Joakim joinede ved 10 tiden og hjalp med at tælle. Det blev lidt sløjt til sidst ved 15 tiden så vi besluttede at cykle hjem. Dagens observationer kan ses her.

IMG 8841
Udtrækkende ung vandrefalk. Foto: Philip Elbek

I haven blev der ringmærket fint med fugle med en dagstotal på 85. Den første runde var stille mens den næste var virkelig travl med 42 fugle! Derefter blev det ret stille igen. Der var igen brombærfestival hvor en 12-15 personer kom mellem klokken 12 og 15. 

 22 08 2021 stillits
Stillits fra dagens ringmærkning. Foto: Joakim Matthiesen

Dagens ringmærkninger: 

22 08 2021

På stationen: Ole Friis Larsen, Philip Elbek, Joakim Matthiesen, Henrik Jørgensen