Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (232)2023 (292)2022 (265)2021 (271)2020 (268)2019 (239)2018 (214)2017 (236)2016 (169)(se alle)

Fin dag i Gedser - vi må se hvad morgendagen bringer med sig

torsdag 26. august 2021
af Philip Elbek

Det var satme en sjov morgen hvor det føltes som at være i orkanens øje. Der var svag vind, blå himmel og virkelig koldt men i horisonten mod øst og syd var der et langt bælte af regnvejr. 

Det gav den mest stille morgen på odden siden jeg startede den 11. august. Der skulle gå et par timer før regnvejret mod syd forsvandt, men så begyndte ænderne så småt at røre på sig. Det blev dog aldrig til det store. I standardtiden trak der 11 hvepsevåger, 1 fiskeørn og 1 lærkefalk ud, så landtrækket var egentlig godkendt. Dagens observationer kan ses her.

Kort tid efter jeg kom tilbage på stationen og skulle til at gå netrunder med Joakim trak der 15 hvepsevåger lavt over stationen i deres rolige og meget organiserede træk. Der gav minder til dengang jeg var i Georgien og tælle. 

26 08 2021 vendehals
Vendehals fra dagens ringmærknig. Foto: Joakim Matthiesen.

Henrik og Joakim fik ringmærket 86 fugle i standardtiden hvor løvsangerne virkelig begyndte at røre på sig med hele 45 styk! Sjovt hvordan det lige pludselig skifter fra gærdesangere til løvsangere. En fed vendehals blev også ringmærket til alles fornøjelse, pånær min da jeg måtte blive på odden :´)

I alt blev 102 fugle mærket hvilket er helt igennem godkendt!

Adam, som har været hernede et par gange før, ankom i dag og han skal være her den næste uges tid og ringmærke. 

Dagens ringmærkninger: 

26 08 2021

Folk på stationen: Henrik Jørgensen, Philip Elbek, Joakim Matthiesen, Kristoffer Høyer, Adam