Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (93)2023 (292)2022 (265)2021 (271)2020 (268)2019 (239)2018 (214)2017 (236)2016 (169)(se alle)

Ny rekord for Suler ved Gedser Odde

fredag 12. november 2021
af Henrik Jørgensen & Ole Friis Larsen

Ringmærkningen:

Dagen startede meget stille så vi blev hurtigt klar over at det ville blive en meget stille dag så de 3 andre valgte at gå ud og birde mens jeg tog ringmærkningen.

Runderne var også med genfangster fra den første time og så en enkelt eller 2 nye, så der blev lukket ned til tiden i dag.

Dagens ringmærkning/Todays ringing:

Gærdesmutte/Wren 5

Rødhals/Robin 2

Solsort/Blackbird 13

Fuglekonge/Goldcrest 3

Blåmejse/Blue tit 1

Musvit/Great tit 3

Grønsisken/Siskin 1

Lille gråsisken/Redpoll 3

Total 31

 

Trækket på odden: En tilsyneladende beskeden dag i trækket, men var det nu også det? Trækket er forbi eller næsten overstået for mange af de arter, som vi registrerer på ruten ud af Østersøen og fra land mod Tyskland om efteråret, og det er ikke længere rimeligt at forvente spektakulære træk af mange arter på sydspidsen af Danmark. Derfor var fredag faktisk en ganske fin dag for årstiden med over 230 Rødstrubede Lommer (Red-throated Divers), næsten 200  Toppede Skalleslugere (Red-breasted Mergansers), 25 Store Skalleslugere (Goosanders), over 40 Fløjlsænder (Velvet Scoters), næsten 30 Dværgmåger (Little Gulls) samt en god håndfuld Fjeldvåger (Rough-legged Buzzards) og en Blå Kærhøg (Hen Harrier).

Gedser 12112021 Bla Kaer 3 00001Blå Kærhøg på udtræk fredag formiddag. Den mørke underside og de diffuse sorte spidser yderst på vingerne viser, at det er en ung fugl fra i år. De ensfarvede mørke felter - armdækfjerene med kun lyse kanter - på vingernes undersider viser, at det er en hun. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Et særlig bemærkelsesværdigt antal fugle var fredag de mindst 24 Suler (Gannets) som passerede Gedser Odde. De er ikke egentlige trækfugle, men strejfer vidt omkring over havet på jagt efter føde. De 24 fugle er det hidtil største tal for Danmarks sydligste punkt, men hvis den samme udvikling fortsætter, kan den rekord snart blive slået. Træktællerne ved fuglestationen og lokale ornitologer har det seneste par år set stadig flere Suler ved odden og dokumenteret forløbet fra sjælden gæst til næsten daglig fugl i dette efterår.

Gedser 12112021 Suler tre taet 00001Flere af fredagens 24 Suler kom i smågrupper. Her ses forrest en fuldt adult/voksen fugl med rent hvide armsvingfjer (inderste halvdel af vingerne), fulgt af to knap så gamle fugle. Lidt forskel i fjerdragterne kan bruges ved tællinger til at skelne mellem nye fugle og gengangere på samme dag.

Gedser 12112021 Suler fire taet 00001Her en anden gruppe, som kunne samtidig med den på det første foto. Her er det tre adulte/voksne og en yngre fugl, som stadig har meget af ungfuglens helt mørke dragt. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

I DOFbasen er den første observation siden 2000 af en Sule på de to relevante lokaliteter – Gedser Odde og Havet ud for Gedser Odde – registreret som en enkelt fugl flyvende mod sydvest 28. november 2008. Siden har langt de fleste observationer drejet sig om enlige fugle, indtil antallet for første gang blev tocifret med henholdsvis 11 og 12 på to datoer i efteråret 2020. I år er der sket yderligere et ryk opad med tocifrede antal på fire datoer i november, nemlig 6. november (17), 9. november (10), 10. november (10) og 12. november (24).

Se alle registrerede arter og tal fra Gedser Odde fredag i DOFbasen ved at klikke her.

Folk på stationen: Marie Chevalier, Gaetan Guyot, Aurélie Roussel, Preben Berg, Henrik Jørgensen, Ole Friis Larsen.