Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (241)2023 (292)2022 (265)2021 (271)2020 (268)2019 (239)2018 (214)2017 (236)2016 (169)(se alle)

Så kom den første sne

torsdag 2. december 2021
af Henrik Jørgensen

Til morgen var der hvid udenfor og der var sne i luften. Vinden havde lagt sig, men pga at der stadig kom lidt sne og der kun var 1 grads varme satte jeg ikke nettene op.

Der kom endelig mere ophold ved 11.30 så da lyd og 2 net var oppe 11.45 tænkte jeg at der nok endelig skulle kunne mærkes lidt i dag, MEN sådan gik det ikke da der efter en halv time kom våd sne så der lukkede jeg ned igen. Sneen fortsatte til sidst på eftermiddagen.

Om eftermiddagen kom Ole Friis Larsen som skal være her nogle dage.

Vi fik kigget ud på engen hvor fælden til rovfuglene stod(og nu selvfølgelig er pakket sammen), stod der en musvåge og spiste af det kylling og fasan som var lagt ud, så der blev jeg snydt.

I morgen bliver det lidt varmere og regn allerede fra morgenstunden af og så øger vinden igen, men da vinden denne gang bliver i syd-vest er der større mulighed for aftenfangst ved Birkemose da der så vil være læ for fuglene.