Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (76)2023 (292)2022 (265)2021 (271)2020 (268)2019 (239)2018 (214)2017 (236)2016 (169)(se alle)

Smuk dag med ingen vind og pænt med fugle

søndag 15. maj 2022
Endnu en skøn dag på GFU. Tilmed med næsten ingen vind, hvilket er en sjældenhed her på odden.
af Clausjannic

Lydkulissen på GFU var endnu engang fantastisk, da haven næsten boblede af syngende fugle. Det var bl.a. gulbug, bogfinke, løvsanger, gransanger, gærdsesanger, tornirisk, tornsanger og rørsanger. Havens gulbuge er på plads og bidrager i den grad til lydkulissen, og den ene gulbug laver nogle fremragende efterligninger af strandskade. 

Besætningen bestod i dag af Robert og undertegnede, og efter anden runde også Benjamin og Jonathan. Der blev i alt fanget 40 fugle fordelt på hele 14 arter og kun to genfangster. Det blev til to nye arter i denne ringmærkningssæson - skovsanger (se billeder herunder) og kærsanger. Årets anden rørsanger fik også ring på. Havesanger og Løvsanger blev topscorere med 8 stk. af hver, skarpt forfulgt af gærdesanger med 7 stk. Bemærkelsesværdigt var også broget fluesnapper med 5 stk - alle hunner. Vi har i alt indtil nu fanget 15 af dem.

Det blev en stille og rolig dag med god mulighed for læring for de unge. Da Louis meldte syngende Pirol i Birkemose 'skulkede' de dog fra ringmærkningen i en kort periode for at se om de kunne finde den igen. De kunne de ikke, så de returnerede hurtigt. Dagen bød også på indtrækkende musvåge og en flot rød glente lige over stationen. 

Robert tømte som sædvanlig lysfælderne, hvilket bl.a. gav natpåfugleøje og den smukke poppelsværmer samt to nye arter for sæsonen - Husmoderugle og Frønnet Landman.

Robert er i dag taget afsted efter et par gode uger på stationen, og i dag tager Vagn over de næste uger. Robert fik som det sidste indsat et par billeder på denne blog, mens Nina klarede rengøringen, så stationen blev klar til at tage godt imod Vagn. 

En rigtig dejlig og smuk dag, hvor det er mere end svært at 'bevare pessimismen'! 

Two pictures of the Woodwarbler (Skovsanger) caugth this morning.

skovsanger1skovsanger2

And this night we caught a few moths of which two were new for the season (see pictures): a Herald Moth (Husmoderugle) and a Shuttle-shaped Dart (Frønnet Landman). Both rather common ones.

roesjemot2

På stationen: Robert, Benjamin, Jonathan, Nina og Clausjannic