Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (76)2023 (292)2022 (265)2021 (271)2020 (268)2019 (239)2018 (214)2017 (236)2016 (169)(se alle)

Lunt og stille forårsvejr

mandag 16. maj 2022
- men NØ-vinden bragte nu ikke ret mange fugle
af Vagn Lind

Så er besætningen på GFU blevet skiftet ud med brødrene Lind og det vil vare ved måneden ud.

Jeg (Vagn) har glædet mig gevaldigt, både til at være sammen med storebror Hans, men også til de forhåbentlig rigtig mange spændende fugle som Gedser kan byde på i den gode ende af maj.

Det var nu ikke fordi der var ret meget at se til på vores 1. arbejdsdag og de spændende ting lod også vente på sig. Men i gang kom vi da med det, der er et gennemsnitligt dags-antal for det samlede forår. Vejret kunne vi ikke klage over: stille, solrigt og rimelig lunt.
Til gengæld fik vi lavet lidt praktiske opgaver i det gode vejr: udskiftet det øverste net i hejsenettet, vasket og tørret en god portion fugleposer og repareret et ”harehul” i et af nettene i haven.IMG 20220516 133028

Tornsanger, Havesanger, Løvsanger og Grå Fluesnapper slås om værdigheden til at være talrigeste art i dag, så det er Afrika-trækket der er godt i gang.IMG 20220516 071830 edit 822048898838625

Grå Fluesnapper

IMG 20220516 054046 edit 820984832092433

Løvsanger

Dagens fangst:

16maj22

Folk på stationen: Hans Lind (sover dog hjemme), Vagn Lind