Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (86)2023 (292)2022 (265)2021 (271)2020 (268)2019 (239)2018 (214)2017 (236)2016 (169)(se alle)

Lidt feriemærkning

søndag 3. juli 2022
af Jesper Brinkmann

Igår aftes tog Lærke og jeg afsted mod Gedser efter en fantastisk dag på Vestsjælland med Tour de France fest fra morgenstunden. Lærke og jeg var også hernede i start juli sidste år, og Lærke har nu i 3 uger spurgt flere gange dagligt, hvornår vi skulle til Gedser:)
Efter lidt hurtig udpakning var det på hovedet i seng, så jeg kunne stå op kl. 03.30 for at åbne alle nettene i det fantastiske fuglekor der er hernede om morgenen. Idag blæste det dog meget fra morgenstunden hvilket både dæmpede mængden af fuglesang, men også fuglenes besøg i nettene. En fin karmindompap blandede sig dog i sangkoret, men i nettet ville den ikke.
Det var også hyggeligt og dejligt at Gert og Louis kiggede ind i løbet af dagen til en snak om løst og fast.
Op ad formiddagen gik vi i krig med brombærkrattet, men opgav dog efter kort tid på grund af varmen og kørte ind og købte is istedet.
Til aften ankom Ole Friis til stationen, hvor han bliver i nogle dage.
Dagen mærkninger:
Landsvale: 3
Bysvale: 11
Jernspurv: 2 (1)
Rødstjert: (2)
Solsort: (2)
Gulbug: 2
Gærdesanger: 2 (1)
Tornsanger: (1)
Havesanger: 3 (2)
Rødrygget tornskade: (1)
Tornirisk: (1)
Ialt 26 (11)