Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (79)2023 (292)2022 (265)2021 (271)2020 (268)2019 (239)2018 (214)2017 (236)2016 (169)(se alle)

En hyggelig dag på stationen (åbent hus)

søndag 25. september 2022
af Joakim Matthiesen

Stille og overskyet vejr gav lidt fugle fra morgenstunden af alt imens vi gik og håbede på, at den regnbyge som lå nord for os, ikke ville trække sydpå og ødelægge dagen. For det var jo i dag at Gedser Fuglestation holdt åbent hus!

Fra kl.09 begyndte det at myldre med liv på stationen. Både unge og gamle kom forbi til en kop kaffe, en snak og ikke mindst for at se en fugl blive ringmærket. Heldigvis kom regnen aldrig og der var fortsat lidt fugle i nettene op ad formiddagen. Det betød rig mulighed for at tegne og fortælle overfor de besøgende, som syntes det var super spændende at høre om fuglene.

IMG 20220925 141641 edit 50321481619404
Grøn frø fra havedammen, fanget af en sej ung besøgende!

Gedser Fuglestations venner havde sørget for, at alt stod i tip top stand. Der var blevet bagt kage, brygget kaffe, bygget fuglehuse og der blev sørme også bagt friske pandekager. Mødesalen var omdannet til galleri hvor både tegninger, malerier og sten blev udstillet. Det er altså bare opskriften på et godt åbent hus arrangement - tusind tak til alle som hjalp til i dag! 

Om eftermiddagen forsøgte vi med lidt åbne net. Det gav ikke det helt store, men vi fik da fanget lidt ekstra fugle såsom denne flotte grønsisken.

IMG 20220925 150454 edit 50190542979319
Grønsisken som netop har fået en ring på benet.

Sidst på dagen ankom min bror (Jonas), som skal være på stationen en uges tid og læres op i ringmærkningens ædle kunst. Vi tog også afsked med Adam som drager hjemad for denne gang. Nu glæder vi os til at se hvad morgendagen bringer. 

total 25 09 22

Folk på stationen: Joakim Matthiesen, Adam Qvist, Anne Ramskov Hermanns, Vagn Lind, Jonas Matthiesen og Gedser Fuglestations venner.