Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (79)2023 (292)2022 (265)2021 (271)2020 (268)2019 (239)2018 (214)2017 (236)2016 (169)(se alle)

En snebold i solskin

søndag 27. november 2022
af Henrik Jørgensen & Ole Friis Larsen

Dagen startede godt med næsten 50 gråsiskner i nettet, der i blandt var der en fugl som skilte sig ud og var en del lysere end de andre og tanken faldt hurtigt på hvidsisken. Da den skulle pilles ud var den hvide overgump et godt tegn på at mistanken var rigtigt og også at denne ikke havde den sorte streg på undergumpen som gråsisken har.

Der kom dog gang i grønsisknerne lidt senere hvor en pæn flok blev fanget, og det var en rigtigt fin dag både antalsmæssigt og så den fine hvidsisken som slet ikke er en fugl der bliver fanget mange af her hjemme.

Dagens ringmærkning og kontroller/Todays ringing and recaptures:

Rødhals/Robin 0/1

Solsort/Blackbird 1/0

Grønsisken/Siskin 28/0

Gråsisken/Redpoll 12/0

Nordlig gråsisken/Common redpoll 35/0

Lille gråsisken 4/0

Hvidsisken/Arctic redpoll 1/0

Total 81/1

GFU sondag 010

Hvidsisken

Trækket på Odden: En flot søndag på Odden i godt selskab med flere lokale frivillige fra fuglestationen, som også ville ud i det solskin, der fik skyerne ryddet af vejen midt på formiddagen. På havtrækket blev det efterårets hidtil største dag med Rødstrubede Lommer (Gavia stellata) med 576 i løbet af standardtidens fem timer.

GFU sondag 006En af søndagens tre Sortstrubede Lommer (Gavia arctica) passerede tæt over holdet af observatører. Den kendes fra de Rødstrubede Lommer på hvid kind og hætte, der når lige ned over øjet, som derfor kan være svært at se på lidt større afstand. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Fint var det også med over 130 Havlitter (Clangula hyemalis) og næsten 240 Toppede Skalleslugere (Mergus serrator), hvor hannerne nu er i fuld pragtdragt. I landtrækket var det luksus at opleve en Hvidsisken (Acanthis hornemanni) fouragere ivrigt sammen med et par Gråsiskener (Acanthis flammea) i krattet på Odden, efter at den var blevet fanget i fuglestationens have og ringmærket der.

 GFU sondag 005Den ringmærkede Hvidsisken skjulte sig efter frigivelsen i en busk, hvor den pustede sig godt op mod den kolde vind. Det er en måde at holde varmen på, og i Nordamerika er især hannerne, som er mere hvide end hunnerne, kendte som 'flyvende snebolde'. Senere kom den frem i lyset og mæskede sig i frø i urterne sammen med Gråsiskener, og flere fik set den. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

GFU sondag 009

Hvidsisken blev tidligere anset for en underart af Gråsisken, men bliver nu generelt regnet for en selvstændig art, som yderligere er opdelt i to underarter – en Grønlandsk Hvidsisken (Acanthis hornemanni hornemanni), som lever i Grønland og det nordøstlige Canada, og en lidt mindre Sibirisk Hvidsisken (Acanthis hornemanni exillipes), som yngler i Alaska, det nordligste Rusland og ind i det nordligste Norge. Ringmærker Henrik Jørgensen tog blandt andet mål af vingernes længde, og de tal viste, at det var den sibiriske version, vi lidt senere havde fornøjelsen af ude på Odden. Hornemanni i det systematiske/latinske/videnskabelige navn henviser i øvrigt til den danske professor i botanik Jens Wilken Hornemann, der levede fra 1770 til 1841 og var med til at lave værket Flora Danica, der blev påbegyndt i 1761 og udkom i 1883.

 Se alle dagens tal fra Gedser Odde i DOFbasen her.

Folk på stationen: Kristina Winther Pedersen, Henrik Jørgensen og Ole Friis Larsen.