Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (79)2023 (292)2022 (265)2021 (271)2020 (268)2019 (239)2018 (214)2017 (236)2016 (169)(se alle)

Myreløver

tirsdag 3. maj 2016
af Johanne Øhlers Aagaard

I går kunne vi allerede efter anden netrunde se at dagen ikke ville give lige så mange fugle som de foregående to dage. Alligevel nåede vi op på 21 ringmærkede fugle fordelt på 13 arter med lidt sjovt imellem som Rødtoppet fuglekonge, Stillits, Stær og Rødstjert. Desuden hørte vi en Gøg tæt på haven, den måtte godt være kommet ind i haven og fløjet i et net, men det må vi have til gode til en anden gang.

StærÅrets første mærkede Stær

Vi lukkede nettene ned så snart standarden var overstået for at tage med Hans og Gert en tur til Bøtø Plantage for at tjekke kasser til Vendehals. Der var desværre ikke spor af Vendehals i kasserne, men vi fandt en del Musvit-reder med æg. Men da det jo også er lidt tidligt endnu til at Vendehalsene har fundet redeplads er der da håb endnu. Det skal derfor blive spændende at komme tilbage om et par uger og se om et Vendehalse par har fundet frem til en af kassernes. Ellers burde der være en masse musvitunger vi kan mærke så vi kan øve os på at ringmærke redeunger.
På vej ud mod en af de sidste kasser fik Andreas øje på en Sort glente som kom flyvene rigtig fint lige over os sammen med en Rød glente. Fra det høje tårn ved Bøtø Nor så vi Sølvhejre, Trane, Havørn, Atlingand, Brushøns og Hvidklire.

Da vi havde tjekket alle redekasserne var vi på besøg hos Kristian og Benthe i Bøtø for at se de Plettet myreløve-larver (Euroleon nostras) der er i deres have. Myreløve-larven ligger i bunden af en fangst-tragt de laver i fint sand, her venter de på at et insekt falder i tragten så Myreløve-larven kan gribe byttet og trække det ned i sandet hvor den fordøjer det. Vi fandt myrer i haven som vi lagde i tragtene så vi kunne se hvordan larverne kaster sand op fra bunden af deres tragt så myren bliver ved med at glide ned i bunden indtil den bliver fanget. Andreas fik lavet en lille optagelse af det i kan se her.

Total: 21

Rødhals / Robin - 3
Rødstjert / Common Redstart - 2
Solsort / Blackbird - 2
Gærdesanger / Lesser Whitethroat - 2
Munk / Blackcap - 1
Gransanger / Chiffchaff - 1
Løvsanger / Willow wabler - 2
Rødtoppet Fuglekon / Firecrest - 1
Stær / Common Starling - 1
Bogfinke / Chaffinch - 2
Grønirisk / Greenfinch - 2
Stillits / Goldfinch - 1
Tornirisk / Linnet - 1