Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (99)2023 (292)2022 (265)2021 (271)2020 (268)2019 (239)2018 (214)2017 (236)2016 (169)(se alle)

Vejrforandringen gav lidt mere at lave

lørdag 4. marts 2023
- - - men dog stadig i småtingsafdelingen
af Hans Lind

   Skønt med fuld sol fra morgenstunden, men en lidt frisk og kold vind fra nordvest gjorde, at ikke alle net kunne sættes. Dog blev der arbejdet med 206 netmeter.

På første runde hele 5 fugle i poserne, så jeg var lidt optimistisk. Det var en ny gulspurv (Yellowhammer) og fire solsorte (Blackbird), hvoraf kun en enkelt kunne forsynes med ring. Det er stadig de lokale fugle, som præger billedet.

 2023 03 04 blamejse

Blåmejse (Blue Tit)

Gert kom igen en lille smut med et nyt LED- lysstofrør til labbet, så nu kan vi se overalt i rummet. Ogaå John H. var på kort visit med en foræring til stationen: En fin håndkikkert, stort set ikke brugt, fra et dødsbo. Tusind tak for det!

Dagens ringmærkning: aflæsning i parentes

Blåmejse/Blue Tit 1 (1)

Solsort/Blackbird 1 (5)

Gulspurv/Yellowhammer 1 (1)

På stationen: Hans Lind, kort visit af Gert Jeppesen og John Hartwich

 

 

mejsefoto