Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (99)2023 (292)2022 (265)2021 (271)2020 (268)2019 (239)2018 (214)2017 (236)2016 (169)(se alle)

Østenvind

mandag 3. april 2023
Mandag trak det næsthøjeste antal Ederfugle på en dag i dette forår.
af Henrik Jørgensen & Ole Friis Larsen

Ringmærkningen: 

Da vinden kom fra øst regnede vi ikke med det helt store ryk i dag, og antallet var også mindre end i går og vi havde en del fugle som allerede havde ring på i forvejen.

Dagens ringmærkning og kontroller/Todays ringing and recaptures:

Gærdesmutte/Wren 2/3

Jernspurv/Dunnock 14/0

Rødhals/Robin 1/4

Solsort/Blackbird 1/2

Vindrossel/Redwing 1/0

Gransanger/Chiffchaff 4/0

Fuglekonge/Goldcrest 0/2

Rødtoppet fuglekonge/Firecrest 1/3

Grønirisk/Greenfinch 2/0

Total 26/14

Chiffchaff_april.jpgChiffchaff "Gransanger". Foto: Hanelie Sidhu

Stonechat_male.jpgStonechat "Sortstrubet Bynkefugl" on a bush near the pond. Foto: Hanelie Sidhu

 

Trækket på Odden: En smuk, kold og klar morgen og formiddag fristede Ederfuglene (Somateria mollissima) til et relativt stort modvindstræk. De fleste kom lavt, og ingen skød genvej ind over land. Vi var flere på plads til at nyde synet af de 4.646 Ederfugle, som det blev til i løbet af standardtidens fem timer. Tallet er det næsthøjeste for en dag ved Gedser Odde i dette forår, men tilbage står, at trækket indtil nu har været langt mindre end forventet. Antallet af hunner i trækket er stadig meget mindre end antallet af hanner, men mandag var der 28,2 procent hunner, og det er den største andel indtil nu i dette forårstræk.

GFU mandag 391Her krydser to 'bånd' af Ederfugle hinanden i mandagens relativt store træk omkring Odden. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Bortset fra Ederfuglene var der ikke meget andet på ruten ind i Østersøen. Vi så dog tæt på 1.500 Bramgæs (Branta leucopsis) og nogle flokke af Blisgæs (Anser albifrons) samt 24 Store Skalleslugere (Mergus meganser), og alt tog sig godt ud i solskinnet, som efterhånden også fik magten over den ellers kolde østlige vind, så temperaturen steg fra halvanden grad til fire en halv.

Der flyver stadig en del småfugle mod syd, men vi så to rovfugle på indtræk, en Dværgfalk (Falco columbarius) og en Spurvehøg (Accipiter nisus).

Se alle dagens observationer ved Gedser Odde i DOFbasen her.

Folk på stationen: Hanelie Sidhu, Henrik Jørgensen, Ole Friis Larsen.