Vi havde ikke de store forventninger til dagens ringmærkning, for vinden var stadig i det forkerte hjørne (nordøst) og ikke særlig kraftig med 4-6 m/s. At solen så også skinnede fra en næsten skyfrit himmel hele dagen, gjorde hurtigt mange net synlige for fuglene.

Selvom vi mennesker tror, vi kan regne alting ud, må vi gang på gang erkende, at det ikke altid er tilfældet, når vi har med dyr at gøre. I hvert fald havde vi efter første runde allerede ringmærket flere fugle, end vi havde hele dagen i går.

Dagens talrigeste art var Jernspurvene, som tog adskillige ture i nettene trods vores forudsigelser om, at nettene ville være synlige i solen. Da dagen var omme, havde vi brugt næsten to tredjedele af vores ringe på Jernspurve.

Nærbillede af en af dagens Jernspurve.
Foto: Susanne Primdahl

På anden runde kom Hanelies rødtoppede ven nr. 230 forbi for at sige godmorgen til hende. Jeg må tilstå, at jeg var en smule misundelig, så det hjalp, da jeg et par timer senere fik besøg af nr. 260.

Det er virkelig pudsigt, så længe de Rødtoppede Fuglekonger bliver i haven, og trods det formår de stadig ikke at smutte udenom nettene. De klarer det jo fint, men de burde bruge tiden på at æde sig tykke og fede til den videre rejse. Det beroligede os derfor, da Hanelie kunne konstatere, at nr. 230 havde fået mere på sidebenene, selvom den har været rigtig mange gange i nettene.

Er han ikke bare en flot fyr, ham nr. 260?
Foto: Susanne Primdahl

Hanelie har haft de lidt sjovere fugle i dag, og det er så velfortjent, at hun lige får en pæn slutspurt, før hun takker af i morgen.

Da Hanelie pillede denne Træløber ud af nettet, så næbbet temmelig langt ud, som var den Korttået Træløber, men med fuglen ude af nettet, så den ud som en almindelig Træløber.
Efterfølgende i labbet blev den målt og tjekket i alle ender og kanter, så ingen, der læser hendes kommentarer senere, kan være i tvivl om, at den er korrekt artsbestemt.
Foto: Susanne Primdahl

Da vi lukkede nettene kl. 11.30, foreslog Hanelie, at vi måske kunne holde nogle få net åbne med lyd ved et par stykker. Efter 2 timer havde det kun givet en Blåmejse og en Musvit, så de sidste net blev lukket.

Nu siger man jo, at kvalitet er vigtigere end kvantitet, og her var kvaliteten god. Musvitten viste sig nemlig at have en ring på fra Vogelwarte Helgoland.
Da det var Hanelie, der aflæste ringen, har hun nu sendt data til Ringmærkningsadministrationen på Statens Naturhistoriske Museum og kan se frem til en tilbagemelding med fuglens præcise ringmærkningstidspunkt og -sted.

Her er Musvitten fra Helgoland, som var en 3K+ hun. Det er lidt sjovt, at Hanelie, som er tysker, lige skulle fange en fugl fra Tyskland.
Foto: Susanne Primdahl

Dagens arbejde endte med 36 ringmærkninger (RI) og 13 aflæsninger (RC).
Jeg beklager, at listen ser lidt anderledes ud i dag, men det skyldes, at to forskellige ringmærkningsperioder med forskelligt antal netmeter er lagt sammen, og så kan programmet ikke lave den pænere oversigt, I normalt får præsenteret.