Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (99)2023 (292)2022 (265)2021 (271)2020 (268)2019 (239)2018 (214)2017 (236)2016 (169)(se alle)

Flot vejr og lidt forår

onsdag 12. april 2023
af Søren Mygind

Efter gårdsdagens regnvejr, som gjorde at vi desværre ikke kunne gennemføre en standardmærkning, var vejret blevet bedre i dag. 

Ved åbningen af nettene til lyden af fuglesang var det således en klar, men også kølig morgen med en let sydlig vind. Da vi nu var tre på stationen og der ikke var udsigt til regn besluttede vi os for at åbne alle net undtagen det i hegnet. Allerede på den første runde var der flere fugle end i går og sådan fortsatte det gennem dagen og vi nåede i alt 48 mærkninger og 6 genfangster inden vi lukkede nettene efter standardtid, da antallet af fugle var begyndt at aftage.

De 48 fugle fordelt på 15 arter og tre mærker gjorde, at der var god tid til at fordybe sig i alders og kønsbestemmelse af de enkelte fugle, samtidigt med at der var noget at lave for alle gennem det meste af dagen. 

Udklip

Dagen bød ikke på nogle specielle mærkninger, til gengæld fik vi besøg af Gert. Dette affødte bl.a. en tur for Gert og Søren nu ned af "Memorie lane" til den gang hvor Rødtoppet Fuglekonge var en sjældenhed. Noget der kan være svært at forstå for unge ringmærker på en station hvor vi ind til nu har mærket 30 Rødtoppede i år. Til gengæld fik Anne en ny ringmærkningsart – Stær.

IMG 2567 2

IMG 2573

og vi fik alle Munk, eller rettere en Nonne, som ny art for året.

IMG 2565 2

Efter frokost kørte Gert, Susanne og Anne op til Gerts nabo for at undersøge om der var Natugle unger i en kasse. Desværre uden held, da kassen var tom bortset fra et enkelt forladt æg.