Dagens blog starter idag lidt aftypisk med et citat, men det beskriver simpelthen bare situationen så godt:

"Isn't it funny how day by day nothing changes, but when you look back, everything is different?" - C. S. Lewis

Sådan havde jeg det personligt selv idag, da jeg gik rundt i haven. For lidt over en uge siden, ankom jeg til stationen, og når man hver dag tilbringer meget tid udenfor, kan man hurtigt blive blind for de ting, der har ændret sig på den korte tid. Siden min ankomst er brombærbuskene sprunget ud, frøerne i vandhullet er blevet aktive, sommerfuglene er begyndt at flyve rundt, tusindfryd og mælkebøtter blomstre nu i græsplænen og i dag viste stationens første landsvale sig på himmelen.

Det eneste vi for alvor mangler nu er de sidste trækkende fuglearter, men mon ikke de kommer inden længe. Mens vi dog fortsat venter på dem, har vi kunne nyde tiden i godt selvskab med bla. et par tornirisker og en enkelt gråsisken.

Tornirisk han. Foto: Anne R. Hermanns.

Tornirisk hun. Foto: Anne R. Hermanns.

Eftermiddagen bød igen på sol og blå himmel, så jeg var en tur på stranden. Blæsten i det foregående døgn havde skyllet en masse nye sten frem på stranden og turens højdepunkt var uden tvivl, da jeg fandt mit livs største søpinsvin... desværre sidder den fast i en stor flinteblok, men med hjem skulle den selvfølgelig alligevel!

Gedser strand. Foto: Anne R. Hermanns.

Forstenet søpinsvin. Foto: Anne R. Hermanns.

Eva tog også hjem idag efter et hyggeligt besøg, men mon ikke vi ser hende hernede igen snart:)

Folk på stationen: Anne Ramskov Hermanns, Eva Heering og Susanne Primdahl