Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (241)2023 (292)2022 (265)2021 (271)2020 (268)2019 (239)2018 (214)2017 (236)2016 (169)(se alle)

Gamle kendinge

lørdag 29. april 2023
- både humane og dem med fjer
af Vagn Lind

Dejligt igen at komme til Gedser! Både for at se den nybarberede have og møde gamle bekendte.
Fugle i nettene kunne der jo godt have været lidt flere af, men sådan er foråret gerne.
Ellers er dagen gået med forberedelser til Åbent Hus i morgen, så der har været flere folk på stationen end sædvanligt.

Vejret viste sig fra den pæne side i dag med sol og stille vind fra N. Vi håber selvfølgelig på mange gæster i morgen og at der vil være pænt med fugle at vise frem.

 

IMG 20230429 074752 edit 288161051310195Flere Gærdesangere dukkede i dag op med pollen-horn i panden. Det er et fænomen vi ofte ser her i forårstræktiden. Fuglene må et eller andet sted søge føde i blomster med så megen nektar og pollen, at det sætter sig fast i fjerene over næbbet som en hornagtig gevækst. Måske endda hjembragt fra et sted langt mod syd? Men sjovt ser det i alt fald ud.

 IMG 20230429 101536 edit 290181995437491

Stillits

En Gærdesanger var mærket her i haven i juni 2020, aflæst her 6 gange i 2021, 2 gange i 2022 og nu igen i dag.

En anden gærdesanger var mærket her i haven i april 2020, og aflæst 10 gange yderligere i 2020, 11 gange i 2021, 9 gange i 2022 og så var den tilbage igen i dag

 

Herligt også her at møde gamle kendinge ;-)

 IMG 20230429 102309 edit 290058274400010

Denne efterhånden fåtallige fugl er en Gråspurv hun. 

Dagens fangster:

 29apr23

Folk på stationen:

Susanne Primdahl, Anne Ramskov Hermanns og Vagn Lind

samt Hans, Gert, Anne Marie, Vibeke og Jan, som gjorde klar til i morgen