Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (232)2023 (292)2022 (265)2021 (271)2020 (268)2019 (239)2018 (214)2017 (236)2016 (169)(se alle)

Flodsanger

fredag 9. juni 2023
af Henrik Jørgensen & Ole Friis Larsen

Ringmærkningen: Igen i dag var der hele 9 fugle på første runde og antalmæssigt blev det lidt bedre end i går.

På runden efter hænger der en større mørkebrun sanger, og hurtigt tænker jeg på flodsanger og ganske rigtigt var det sådan en. Jeg fik hurtigt fat på Ole som var ude på Odden og forsøgte også at få fat i Hans, men da han var hos familie hørte han ikke telefonen, men heldigvis fik vi fat på de nærmeste vi kendte på Falster og dem som kunne nåede at få set den.

En lidt underlig ting i dag var at der blev fanget hele 7 munke (hvoraf den ene dog var ynglefugl da den havde rugeplet). Munk er ikke Afrikatrækker så de kommer normalt tidligere på foråret, så det var lidt underligt med så mange så sent på foråret da de burde være i gang med at yngle nu.

Dagens ringmærkning og kontroller/Todays ringing and recaptures:

Flodsanger/River warbler 1/0

Rørsanger/Reed warbler 1/0

Gulbug/Icterine warbler 2/1

Gærdesanger/Lesser whitethroat 1/1

Tornsanger/Whitethroat 2/0

Havesanger/Garden warbler 2/0

Munk/Blackcap 7/0

Blåmejse/Blue tit 2/0

Dompap/Bullfinch 1/0

Total 19/2

Flodsanger lav opl GFU 577Fredagens Flodsanger (Locustella fluviatilis). Blandt de særlige kendetegn for arten er især de lyse spidser på underhalens dækfjer og de mørke striber på struben og brystet. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Flodsanger lav opl GFU 583

Blamejse lav opl GFU 584En af fredagens to helt unge ringmærkede Blåmejser  (Cyanistes caeruleus). Den har kun været væk fra reden i højst et par dage og fremstår helt anderledes gul og grålig end forældrefuglene. Også andre arter af mejser er meget gullige i deres første fjerdragt. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Trækket på Odden: Fredag kom vinden fra øst, men på Odden betød det ikke meget. Der var et beskedent, men alligevel interessant træk af hanner af Ederfugle (Somateria mollissima), og sammen med andre tælledage i denne uge viser det, at der allerede nu foregår et træk af adulte/voksne hanner væk fra ynglelokaliteterne. I dagens standardtid kom der 378 og dertil 152 som tilfældige observationer i løbet af dagen. Over 500 hanner på en enkelt dag betyder måske, at efterårets skæve fordeling med betydeligt flere hanner end hunner er endnu større.

Se alle dagens observationer fra Gedser Odde i DOFbasen her.

Folk på stationen: Henrik Jørgensen, Ole Friis Larsen.