Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (241)2023 (292)2022 (265)2021 (271)2020 (268)2019 (239)2018 (214)2017 (236)2016 (169)(se alle)

Byger som går og kommer

lørdag 22. juli 2023
Dansk sommervejr i lyriker og ringmærker perspektiv
af Søren Mygind

Linjerne "Byger som går og kommer - det er den danske sommer" fra sangen "Den danske sommer" skrevet af Thøger Larsen i 1914 er formodentligt kendt af de fleste dansker og i 1999 blev sangen kåret til århundredes sang af Berlingske Tidenes læser (det hjælper lidt at google).

Medens sangen er folkeeje har "byger der går og kommer" en lidt anden betydning for ringmærkerne ved Gedser Fuglestation, da fuglene ikke må sidde i nettene når det regner. For at undgå dette fulgte vi derfor DMI's vejrradar intenst under dagens mærkning. Det gjorde at vi kl 8.10 var klar til at lukke nettene ned i en time, så vi undgik våde fugle. Det er befriende hvordan DMI's hjemmeside kan hjælpe os. 

I øvrigt blev det til endu en stille dag uden de store overraskelser.

220723

På stationen Christoffer Tonsgaard Lehmann Petersen og Søren Mygind