Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (232)2023 (292)2022 (265)2021 (271)2020 (268)2019 (239)2018 (214)2017 (236)2016 (169)(se alle)

Hedehøg og Natugler

søndag 8. maj 2016
af Johanne Øhlers Aagaard

Det har været en stille dag i haven med kun 15 ringmærkede fugle, jeg kunne derfor allerede efter 2 runde lade Hans og Rie passe ringmærkningen, så jeg kunne komme ud på Odden for anden dag i træk. Det var ikke fordi der skete det store men der var alligevel nogle gode ting imellem. Blandt de mere spændene var Sortterne, Dværgmåge og Lærkefalk. Højdepunktet var dog en rigtig flot Hedehøg, en adult han, som kom fint hen over marken mellem Odden og Fuglestation, her blev den mobbet af Landsvaler til den træk ud fra Odden. Desuden havde vi for anden dag i træk besøg af fire Skovskader som ellers er en sjælden gæst på Odden.

Hedehøg, han 3k+Han Ad. Hedehøg (Circus pygargus). Copyright © Louis A. Hansen

SkovskadeSkovskade (Garrulus glandarius). Copyright © Louis A. Hansen

Rie tog i formiddags tilbage til København og Andreas er kommet tilbage fra Agersø, så i morgen er det Andreas og jeg der står for ringmærkningen igen. Vi håber på at den kommende uge vil byde på den første Rødrygget Tornskade da der i dag er set en i fårefolden.

Her til aften har Andreas, Hans og jeg været en tur på Lolland for at ringmærke et kuld Natuger. Der var fire styks som Andreas og jeg fik lov at ringmærke da det var ny ringmærkningsart for os begge to. På trods af at de ikke lugtede særlig godt var de godt nok nogle søde små dunbolde.

NatugleNatugle (Strix aluco). Copyright © Andreas Bennetsen Boe

I eftermiddags havde vi besøg af Bo som satte os ind i den nye hjemmeside som vi går i luften med i dag. Fremover vil blokken blive skrevet her på siden, gamle blokindslag vil stadigvæk kunne læses på den gamle blok.

Total: 14

Gærdesmutte / Wren - 1
Jernspurv / Dunnock - 1
Rødstjert / Common Redstart - 1
Solsort / Blackbird - 1
Gærdesanger / Lesser Whitethroat - 1
Havesanger / Garden Warbler - 1
Munk / Blackcap - 2
Gransanger / Common Chiffchaff - 1
Bogfinke / Chaffinch - 1
Tornirisk / Linnet - 4