Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (97)2023 (292)2022 (265)2021 (271)2020 (268)2019 (239)2018 (214)2017 (236)2016 (169)(se alle)

Ud i morgengryet med Venus som ledsager

onsdag 27. september 2023
af Philip Elbek, Robert Luttik & Ole Friis Larsen

 Ringmærkningen: Dagen i dag virkede lovende, både på grund af tidspunktet på året som altid giver store ryk af rødhalse, men også vejret som var stille og diset. 

Der var en del lyde fra krattene og på første runde klokken 7:00 var der fugle i næsten hvert net. Vi fik hidkaldt assistance og de næste to timer stod den på intens udplukning og ringmærkning af over 200 fugle, fordelt på rødhalse, blåmejser og gransangere. En morgen jeg ikke kommer til at glemme! Så snart klokken slog 9 begyndte solen at dominere og fuglene forsvandt. 

20230927_113304.jpg
Rødtoppet Fuglekonge (t.h.) og Fuglekonge (t.v.). Man kan tydeligt se hvordan Rødtoppet Fuglekonge er mere kontrastrig i hovedet og generelt har mere smæk på farverne. Foto: Philip Elbek

 Skaermbillede_2023-09-27_190325.jpg

Moths of the day: Today 13 species, of which only one is new for the season: the Box Tree Moth (Buksbomhalvmøl, see picture). This is an exotic species which was recorded for the first time in 2006 in Germany and can now be found in most parts of Europe. The species is native to the far east (o.a. Japan and India). It can be considered as a pest, because it can defoliate Buxus species to a large extent.

moths 27092023

buxus mot                                          Box Tree Moth (Buksbomhalvmøl)

Trækket på Odden: Træktællingerne fmor Gedser Fuglestation er selvfølgelig et arbejde, der skal udføres og passes som ethvert arbejde, selv om det er frivilligt og foregår uden løn, og der kan være dage, som er virkelig travle, men der er også dage med mindre pres på og mere tid til at nyde de oplevelser, der rent faktisk kommer strømmende til stedet. Onsdag morgen var sådan en dag med et vist arbejdspres og en god fornemmelse af at være til nytte, men også øjeblikke til at glæde sig over naturen.

Lige for tiden er det Venus, der viser vej fra fuglestationen ud til odden i mørket før solopgangen. Planeten lyser klart på himmelen som en lille halvmåne, og derfor er det let at se, at det er en af vores nære ledsagere i solsystemet og ikke en fjern stjerne.

 GFU tdg 890Pibeænder tidligt på færde i morgentrafikken ved Gedser Odde. Foto: OIe Friis Larsen/GFU

De seneste morgener har været præget af efterårsstemning med smukke flokke af ænder som mørke silhuetter allerede på solopgangens glødende og violette himmel. Det har været travle morgener med Ederfugle (Somateria mollissima), Sortænder (Melanitta nigra) og Pibeænder (Mareca penelope) samt en lille håndfuld Spurvehøge (Accipiter nisus), som har overnattet i nærheden. Lidt småtravlt, men rigeligt til at nå at få talt og noteret.

GFU tdg 889Gransanger (Phylloscopus collybita) på morgenjagt efter insekter i hybenbusken, som vi bruger som læskærm på observationsposten. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Onsdag fortsatte som de foregående dage med optræk til et fint træk af andefugle, som vi gerne vil tælle i massevis, fordi det er et godt tegn på sunde bestande der, hvor de yngler i store dele af Østersøen, højt mod nord og langt ind i Sibirien, men så ebbede det ud op ad formiddagen og kom stadig kun til at ligne traileren til en længere film. Fra land kom der næsten ingen småfugle helt ud til Odden. Bare to Bogfinker (Fringilla coelebs) blev det til – i forhold til, at der var cirka 45 i gang med at finde mad på jorden lige ved indkørslen til fuglestationen på vej hjem.

GFU tdg 888Sollyset var så stærkt i det sommerlige vejr onsdag formiddag, at nogle kom i tvivl, om den Sorte Glente i flokken af Røde Glenter nu over var en Sort Glente, fordi de var vant til at se den mere sort i dårligere lys. Til sammenligning med den Røde Glente på det nederste billede var den dog klart brun uden den Røde Glentes rødtonede fjerdragt. Man kan også fornemme en mindre kløft i halen og i det hele taget en mere kompakt form med kortere vinger. Bemærk de små hvide pletter på oversiden af vingen. De lyse spidser på de lange dækfjer på den Sorte Glentes hånd er med til at vise, at det er en ung fugl fra i år i sit første kalenderår (1k). Den Røde Glente har endnu ikke hvid iris i øjet, men grålig, så det er en yngre fugl fra sidste år (2k) Foto: Ole Friis Larsen/GFU

GFU tdg 893

Rovfuglene fulgte også de seneste dages mønster med lidt gang i den af overnattende fugle i lokalområdet, og så en lang pause, før der for alvor kom trækfugle nordfra. Det blev til en sprudlende oplevelse i den sidste standardtime plus en ekstra times forlængelse hen over middag. Mange med kikkerter nød i stilhed et elegant træk af Røde Glenter (Milvus milvus), der nåede op på 29, Spurvehøge, lidt unge Hvepsevåger (Pernis apivorus) – måske nogle af de sidste - Musvåger (Buteo buteo), en Sort Glente (Milvus migrans), en Vandrefalk (Falco peregrinus) og nogle vanskeligt registrerbare Dværgfalke (Falco columbarius). Vi så en del flyve ud, men der var også en del dobbeltgængeri i form af en-to af de små falke, som hele formiddagen fløj ud over vandet og kom tilbage med småfugle, som de så åd i fuld offentlighed midt på den nysåede mark på Odden. På et tidspunkt så vi to jage samtidig, så to var dagens minimum, men hvor mange gange så vi dem igen, igen, og hvor mange så vi reelt flyve forbi og forsvinde sydover? Det blev til et lidt forsigtigt skøn på otte i DOFbasen.

Se alle dagens observationer fra Gedser Odde i DOFbasen.

Folk på stationen: Philip Elbek, Robert Luttik, Ole Friis Larsen.