Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (104)2023 (292)2022 (265)2021 (271)2020 (268)2019 (239)2018 (214)2017 (236)2016 (169)(se alle)

Lige ved og næsten

torsdag 11. januar 2024
af Henrik Jørgensen

Morgen startede med at ligge brød ud til mågerne og de kom også på det, men da sneen er væk tror jeg det bliver svært at fange dem, men jeg har ikke givet op endnu.

Både Hans, Anders og Anne Marie var ude forbi stationen og ordne ting så der er klaret lidt inden sæsonstart.

Der lå en død fugl ude på marken og derfor er det nok grunden til at der ikke har været rovfugle her ved stationen. En musvåge og en våge sp sloges om byttet hvor våge sp vandt(Det var ret langt væk og der var buske som gjorde udsynet for dårligt til at den sidste våge kunne sikkert bestemmes).

Da våge sp vandt kom musvågen hen til fælden men gik kun rundt om en del gange og da det var sidst på eftermiddagen gav den op. Musvågen havde ring på så det kunne være spændende om det er en af de 2 som blev ringmærket her i efteråret 2022, eller evt et helt andet sted fra.

Jeg bestemte mig for at gå ud på marken for at hente ådslet så rovfuglene ikke havde det mere og så havde bedre chancer for at komme her ud til. Ådslet var dog væk og der lå kun en del fjer tilbage, men der lå en urørt død skarv(som nok var bukket under for kulden) og den tog jeg med tilbage og lagde i fælden, så skal vi ikke gætte på at der nok kommer gevinst i den nye rovfuglefælde i morgen.

På aftenfangsten i går skete der det som der er sket meget i efteråret og det var ravsamlere som er ude med noget specielt lys hvor de kan ses rav i mørket, det har så bare gjort at når de er kommet ud først så har de skræmt fuglene væk.

I aften er det klart og det er ikke det bedste når der skal fanges med lys, så intet forsøg i dag.

På stationen: Henrik Jørgensen