Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (86)2023 (292)2022 (265)2021 (271)2020 (268)2019 (239)2018 (214)2017 (236)2016 (169)(se alle)

Tranedans og udflugt

lørdag 9. marts 2024
af Louis Poulsen og Henrik Jørgensen

Træk

Endnu en kold morgen på odden idag, men med noget flere fugle og noget mere sol. Louis A. H. var med fra starten og Gert kom også et smut forbi lidt i lukketid.

Der var en hel del Rødstrubede lommer (Gavia stellata) der trak fra morgenstunden, og vi kom op over 90 i alt.

Igen kom en Splitterne (Sterna sandvicensis) forbi, samt en fin gammel Sule (Morus bassanus).

Rovfugle kom der også lidt af, i form af 2 Røde Glenter (Milvus milvus) som trak ind fra havet, og 2 Musvåger (Buteo buteo) som trak ud.

Endelig fik vi også nogle lidt større flokke Traner (Grus grus), bl.a en flok på 20 og en på 28.

IMG_2689-2.jpgTraner, på vej mod nord / Foto: Louis Poulsen

Da standardtiden var færdig, var Gert så venlig at tage mig med op til Bøtø, for at se lidt andet end Gedser, og det blev en super succesfuld tur.

Der lå hele 10 arter af ænder i søen, og inklusiv 2 Rødhovedet ænder (Netta rufina)! samt en han og en hun Lille Skallesluger (Mergellus albellus).

Der kom også en Vandrefalk (Falco peregrinus) flyvende, hvilket resulterede i at en kæmpe flok Viber (Vanellus vanellus) og Hjejler (Pluvialis apricaria) røg på vingerne, og fløj rundt og lavede sort sol.

Der fløj også lige en fin flok på 68 Traner mod nord henover området.

 

Ringmærkning

 Det var en meget kold morgen med rim i græsset og en god vind fra øst. Pga vinden og temperaturen kom flere net ikke op da de var udsat for direkte vind og det kan fuglene ikke klare.

Igen var det mejserne som kom i nettene, men også lidt andet.

I morgen loves der frisk vind fra øst så måske er det ikke alt som kommer op.

Dagesn ringmærkning og kontroller/Todays ringing and recaptures:

Solsort/Blackbird 0/1

Blåmejse/Blue tit 2/0

Musvit/Great tit 9/1

Træløber/Treecreeper 2/0

Gulspurv/Yellowhammer 1/0

Total 14/2

 

Folk på stationen: Louis Poulsen, Henrik Jørgensen