Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (86)2023 (292)2022 (265)2021 (271)2020 (268)2019 (239)2018 (214)2017 (236)2016 (169)(se alle)

En stille dag på odden;)

mandag 11. marts 2024
af Louis Poulsen og Henrik Jørgensen

Træk:

En lidt kort blog i dagens anledning, da det som forudset blev en super super stille morgen, det ser umiddelbart noget bedre ud i morgen. Det blæste omkring 11 m/s og omkring 4 grader.

Nærmest intet træk over havet, blot ca. 60 Ederfugle, og 8 Rødstrubede Lommer.

Humøret blev dog holdt oppe af et par fine fugle indimellem. Bla. 3 Dværgmåger som altid er super fede, 1 Hvid Vipstjert, 1 Gråstrubet Lappedykker og 3 fine Halemejser kom også lige forbi og var til stor glæde hos observatøren.

Ringmærkning, eller mangel på samme:

 Som den siger var der ingen ringmærkning i dag. Jeg var ude lidt før 6 og ville sætte det net op jeg regnede med nok kunne komme op, men der var alt for meget vind i det så det blev lukket med det samme igen.

Morgenen blev istedet brugt på at lave datatjek så nu er alt klaret.

Vinden falder henad aftenen og i morgen er der så godt som ingen vind, men der loves så tåge istedet.

Folk på stationen: Louis Poulsen, Henrik Jørgensen