Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (232)2023 (292)2022 (265)2021 (271)2020 (268)2019 (239)2018 (214)2017 (236)2016 (169)(se alle)

Løvsangere dominerer fangsten

tirsdag 10. maj 2016
af Johanne Øhlers Aagaard

På trods af at det har været en stille dag kom vi op på 27 ringmærkede fugle. Der er kommet godt gang i Løvsangerne som har domineret fangsten både i dag og i går. Derudover er der begyndt at ankomme flere Havesangere, i dag har vi mærket 3 så vi nu er oppe på 5 i år. Længe ventet var en fin adult Rødstjert han, måske er det den samme han som hele formiddagen har sunget fra toppen af et af træerne i haven.

Rødstjert3kHan Ad. Rødstjert (Phoenicurus phoenicurus).
Foto: Andreas Bennetsen Boe

Efter at have lukket nettene cyklede jeg en tur til Kroghage for at botanisere samt øve mig på fuglestemmerne. Kroghage er et perfekt sted til en kombineret plante og fugletur da der udover mange fugle er en spændende flora. Der er gennem tiden fundet mange plantearter som er kommet hertil med de godsvogne der blev vasket på stedet inden det blev til et naturområde.

kornetstenbrækKornet stenbræk (Saxifraga granulata), en af mine ynglingsplanter som blomster på Kroghage nu. Foto: Johanne Øhlers Aagaard

Over middag blev vi hentet af Gert som havde inviteret os til at se hans imponerende samling af møl og natsværmere som rummer over 60.000 individer af arter fra hele verden. Det er godt nok fasinerende at se den store variation der findes blandt dem, både i størrelse og farver. Vi fik også et kursus i hvordan vi kan præparere de møl og natsværmere som vi fanger i lysfælden. Til sidst fik vi dejlig middag og is inden vi blev kørt tilbage til fuglestationen.

Gerts samlingHer ses en lille del af den flotte samling. Foto: Johanne Øhlers Aagaard

Total: 27

Jernspurv / Dunnock - 1
Rødstjert / Common Redstart – 1
Sangdrossel /
Song Thrush – 1
Gærdesanger / Lesser Whitethroat - 3

Tornsanger / Common Whitethroat – 2
Havesanger / Garden Warbler - 3
Munk / Blackcap - 1
Gransanger / Common Chiffchaff - 1
Løvsanger / Willow Warbler - 12
Stillits / Goldfinch - 2