Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2025 (81)2024 (311)2023 (292)2022 (265)2021 (271)2020 (268)2019 (239)2018 (214)2017 (236)2016 (169)(se alle)

Duer på sydtræk

lørdag 22. marts 2025
af Henrik Jørgensen & Ole Friis Larsen

The ringing: Den hårde vind gjorde at vi ikke kunne sætte alle net op, men 107 netmeter gik lige at sætte op.

Vi regnede ikke med at fange meget og det gjorde vi heller ikke, men trods den hårde vind fangede vi 10 fugle hvoraf de 7 var nye fugle.

I morgen loves der også meget vind, så det vil nok mest give fugle vi har ringmærket i dag og i går.

Dagens ringmærkning og kontroller/Todays ringing and recaptures:

Gærdesmutte/Wren 3(1)

Rødhals/Robin 1(0)

Fuglekonge/Goldcrest 3(1)

Rødtoppet fuglekonge/Firecrest 0(1)

Total 7(3)

Trækket på Odden: Både fredag og lørdag var der tid til et par betragtninger over trækket ved Odden, som ikke nødvendigvis er rigtige, men dog baseret på observationerne. Fredag var der en del dis og i en periode direkte tåge lavt over havet og land; Månen var klar og fin at se højt på himmelen, mens det ikke var muligt at se færgehavnen i Gedser nogle få kilometer væk. Alligevel var der en del fugle på træk, som altså ikke kunne se, hvor de fløj hen.

GFU lor 2571En udsat post. Der er ikke længere ret mange fugle, der flyver mod sydvest, så fredag gav det god mening at flytte til en post, hvor fuglene mod øst og nordøst kommer imod os i fint lys. Tak til Orla Jacobsen på billedet for godt selskab. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Lørdag var der en relativt hård vind fra øst på 9-11 meter i sekundet, og der var ikke ret meget trafik over havet på modvindsruterne mod øst og nordøst, mens de få duer, småfugle og en enkelt Rød Glente (Milvus milvus), der havde sidevind eller ligefrem en slags rygvind skråt bagfra på sydlige og sydvestlige kurser fra land mod Tyskland uden videre trak ud i blæsten.

GFU lor 2573Fredag bød på et fint udtræk af duer. De fleste var Ringduer (Columba palumbus) med over 500. Også lørdag var der træk af Ringduer, men i langt mindre omgang. Ringduer er større end andre duer på træk ved Odden. I godt lys ses også lyse tegninger på siden af halsen og oversiden af vingerne. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

GFU lor 2572

Fredag var der over 2.600 fugle af 35 arter, som trodsede tåge og dis på trækruterne ved Odden. Lørdag var knap 500 fugle af 21 arter ude i blæsten; kun 218 Ederfugle (Somateria mollissima) passerede Odden i modvinden, mens endnu flere landede til rast mellem de hundredvis af Ederfugle, der i forvejen rastede på havet mellem Rødsand og Gedser Odde. Med andre ord lignede det en pausedag i trækket. På samme dato talte vi sidste år 5.900 Ederfugle på træk forbi Odden, så det er ikke, fordi det ikke er på tide for dem at komme af sted.

Se alle dagens observationer fra Gedser Odde i DOFbasen.

Folk på stationen: Marith Mol, Henrik Jørgensen, Ole Friis Larsen.