Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2025 (81)2024 (311)2023 (292)2022 (265)2021 (271)2020 (268)2019 (239)2018 (214)2017 (236)2016 (169)(se alle)

Vindskifte og flere fugle i haven

mandag 28. april 2025
af Oliver Bøgh Jensen og Henrik Jørgensen

Ringmærkning:

Der var ikke mange fugle som sang da nettene skulle op, så jeg tænkte at det nok blev en stille dag igen.

Men der var næsten 20 fugle på første runde hvilket var mere end det samlede i går.

Det blev også en godkendt dag med 35 fugle hvoraf de 29 var nye.

Årets første broget fluesnapper blev set i haven, men desværre ikke fanget.

Dagens ringmærkning og kontroller/Todays ringing and recaptures:

Jernspurv/Dunnock 0(1)

Rødhals/Robin 8(3)

Rødstjert/Redstart 3(0)

Solsort/Blackbird 0(1)

Gærdesanger/Lesser whitethroat 6(0)

Tornsanger/Whitethroat 1(0)

Munk/Blackcap 4(1)

Gransanger/Chiffchaff 3(0)

Løvsanger/Willow warbler 2(0)

Fuglekonge/Goldcrest 2(0)

Total 29(6)

Trækket på Odden: Dagen begyndte køligt, men det ændrede sig hurtigt, da solen først kom frem. Det blev så varmt at både jakke og sweater røg af. Der var ikke meget vind i dag, og på et tidspunkt var det nærmest helt vindstille - vinden kom fra syd i hele obsperioden, den vendte dog senere hen ad dagen mere mod sydvest. 

tempImage5s66BnDet var en fin solopgang i dag. Foto: Oliver Bøgh Jensen

De første 2 timer skete der ikke meget, men så kom der en flok på 41 dværgmåger (Hydrocoloeus minutus) mod øst, samt nogle andefugle, heriblandt krikand (Anas crecca), pibeand (Anas penelope) og bjergand (Aythya marila) - dog ikke det samme antal bjergænder som i går - i dag kun 48 trækkende. Udover det kom der 6 dværgterner (Sternula albifrons) tæt på og 63 ederfugle (Somateria mollissima), hvoraf 42 var hanner og 21 var hunner. Ellers var der ikke meget i luften, og jeg nød for det meste solen i de sidste par timer af standard tiden - det var simpelthen for godt vejr til træk.

Se alle dagens observationer fra Gedser Odde i DOFbasen

IMG 9156En af de seks dværgterner der trak forbi Odden (Sternula albifrons). Foto: Oliver Bøgh Jensen

Bøtø Enge, eftermiddag: Efter en middagslur kørte jeg op til Bøtø Enge, hvor der var lidt forskellige ande -og vadefugle. Der fouragerede også 16+ dværgmåger over vådområdet - de var noget svære at tælle, da de fløj frem og tilbage hele tiden blandt hættemåger (Chroicocephalus ridibundus). Lige pludselig ud af det blå var de væk og jeg nåede ikke at se hvilken retning de fløj, men videre trækkende var de i hvert fald. 

Dagens overraskelse var en sort glente (Milvus migrans), der trak nord for Bøtø Enge. På vej tilbage til bilen, cirka en time efter så jeg den så igen, nu denne gang retur flyvende mod sydvest - kunne være den senere ville lægge vejen over fuglestationen og trække retur ud fra Odden. 

Nyt fra fuglestationen: Elizabeth fra USA ankom i dag og skal følge ringmærkningen de næste to ugers tid.

Folk på stationen: Marith Mol, Henrik Jørgensen, Elizabeth C, Oliver Bøgh Jensen