Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2025 (98)2024 (311)2023 (292)2022 (265)2021 (271)2020 (268)2019 (239)2018 (214)2017 (236)2016 (169)(se alle)

Tornskader og mursejlere!

torsdag 15. maj 2025
Så er brødrene tilbage ! - med assistance fra Canada og Lejre
af Oliver Bøgh Jensen og Vagn Lind

Ringmærkning:

I dag startede det nye hold på stationen i ringmærkningen.

Hans Lind og Vagn Lind har længe glædet sig til igen at mødes på Gedser fyrvej for at ringmærke lidt fugle.
Vi havde en dejlig dag, - ikke med så mange fugle at der blev stress, men dog et par flere end i går.

Det var ikke de store hits, der dukkede op i dag heller, men dog en fordobling af de dejlige bidedyr, Rødrygget Tornskade, hvor både en han og en hun var repræsenteret.

Også en ny ringmærker er dukket op fra Quebec i Canada. Velkommen til Rowan Wood. Hun skal være her på stationen og hjælpe til i 5 uger.

Også en stor tak og velkomst til Ebbe Nordbo, som i dag har udført et gedigent arbejde med at rodstikke en masse af de invasive Bjørneklo, vi er plaget af i lidt af haven.
20250515 095211

 Rødrygget Tornskade hun

20250515 102058

Broget fluesnapper han

Dagens fangst:
15maj2025

 

Trækket på Odden: Det var noget køligere her til morgen end de andre dage. Vinden kom fra nord og lå på mellem 4 og 8 m/sekundet og temperaturer på mellem 6 og 12 grader under standard tidens 5 timer.

Dagens træk bød blandt andet på 74 trækkende Fjord/Havterner (Sterna paradisaea/Sterna hirundo), 6 Splitterner (Thalasseus sandvicensis) og 1 enkelt Dværgterne (Sternula albifrons) i dag. En Sort glente (Milvus migrans) rastede i den lille lund mellem Odden og fuglestationen og nåede kun at sidde der i 10 minutter, inden den trak stik syd. Mange Mursejlere (Apus apus) kom også trækkende i dag. De kom i flere ryk og tallet landede på 72 individer trækkende mod nord.

Se alle dagens observationer fra Gedser Odde i DOFbasen

IMG 9470Her ses den Sorte glente (Milvus migrans) siddende nederst og en Rørhøg (Circus aeruginosus) flyvende over; det var tidligt på morgenen, så lyset var ikke det bedste til gode billeder. Foto: Oliver Bøgh Jensen

Folk på stationen: Oliver Bøgh Jensen, Merith Mol, Vagn Lind, Hans Lind, Ebbe Nordbo, Rowan W.