Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2025 (174)2024 (311)2023 (292)2022 (265)2021 (271)2020 (268)2019 (239)2018 (214)2017 (236)2016 (169)(se alle)

Væk var de brogede

lørdag 17. maj 2025
- ind kom de grå og de små
af Vagn Lind og Oliver Bøgh Jensen

Ringmærkningen:

Vi var i dag 4 ringmærkere om fuglene og det kunne jo godt være blevet lidt rigeligt, hvis ikke der var fugle nok at håndtere. Sådan gik det heldigvis ikke.

Maciej Wozniak fra Polen var på gennemrejse i Gedser og deltog det meste af morgenen i ringmærkningen. Maciej var i 2022 ringmærker her hos os i en måneds tid, så det var et gensyn for Hans. Også herligt for mig at møde en anden dedikeret ringmærker, hvor vi kunne udveksle ideer og teorier om bestemmelse af nogle af de svære arter.

Vi blev i dag begavet med hele 17 arter, heriblandt både rør- og kærsangere samt fluesnappere, - både grå og broget samt 2 stk. lille.

58 nye + 3 genfangster er absolut godkendt. Løvsanger blev dagens topscorer.

Om eftermiddagen kom der lidt småregn. Det var også tiltrængt, da her er meget tørt overalt.
Forhåbentlig bringer vejrskiftet noget nyt fugleliv til dagen i morgen.

Lidt billeder fra dagen:

 20250517 08471421Lille fluesnapper han (Ficedula parva)

 20250515 063059Havesanger (Sylvia borin)

 gråGrå fluesnapper (Muscicapa striata)

 

Dagens fangst:

 17maj2025

Trækket på Odden: Vinden var svag fra nordvest og drejede langsomt over i nordøst senere på dagen. Temperaturen lå på mellem 11-14 grader. Det er ikke det store jeg kan skrive om trækket, da de fleste fugle udeblev i dag på Odden. Der kom lidt terner trækkende og lidt andefugle, men ellers ikke noget nævneværdigt. Vi håber på lidt flere i morgen!

På stationen til aften: Vagn Lind, Hans Lind, Rowan Wood, Marith Mol, Oliver Bøgh Jensen        

(Hans sover hjemme)